Mere fleksibel barselsorlov

Naalakkersuisut vil have mere fleksible regler for orlov og dagpenge i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

Forældre med karriereambitioner og singler vil nyde godt af de nye barselsregler, hvis Inatsisartut vedtager lovforslaget til efterårssamlingen. Foto: Polfoto/Jesper Nørgaard Sørensen.

Naalakkersuisut har lavet et lovforslag som, hvis det bliver godkendt af Inatsisartut (red. landstinget) vil skabe mere fleksible regler om orlov og dagpenge i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

–Men de nye regler vil ikke ændre ved varigheden af de gældende orlovsperioder. Men det bliver nu muligt for forældrene, at afbryde en orlov uden at fortabe den resterende del af orlovsperioden og retten til dagpenge. Det betyder i praksis, at forældrene får mulighed for f.eks. at deltage i arbejdsrelaterede konferencer og kurser uden dermed at miste orlovsrettighederne, skriver knr.gl.

Den nye barselslovgivning betyder samtidig, at adoptivforældre ligestilles med biologiske forældre, så de også får ret til mindst 17. ugers orlov i forbindelse med modtagelsen af barnet.

Lovforslaget skal behandles til Inatsisartuts efterårssamling.

Powered by Labrador CMS