Find job
Dette jobopslag er udløbet
Ledende fagkonsulent Myndighedsområdet Paamiut
Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret Ledende fagkonsulent i Paamiut i myndighedsafdelingen under Forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked med tiltrædelse snarest eller efter aftale.
Myndighedsområdet er ansvarligt for sagsbehandling indenfor voksensocialområdet. Afdelingen består af 4 medarbejdere som arbejder pensioner, offentlig hjælp og handicapsagsbehandling.
Socialområdet er i udvikling. Med nye lovgivninger og understøttende systemer søger vi en Ledende Fagkonsulent som kan føre vores medarbejdere godt igennem forandringsprocesserne i samarbejde med kolleger og leder i Nuuk og Tasiilaq. Samtidig med, at den daglige drift skal køre.
Stillingens indhold:
Stillingen, der er en fuldtidsstilling i Paamiut, har reference til fagchefen for Myndighedsområdet.
Primære opgaver:
- Sikre at der sagsbehandles efter gældende love og bestemmelser samt i henhold til Kommunalbestyrelsens og Velfærdsudvalgets beslutninger
- Sikring af en forsvarlig sagsopbygning og dokumentation i personsager på voksensocialområdet
- Kriseberedskab
- Overholdelse af budgettet
- Understøtte at borgere får en god betjening
Opgaverne løses i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere samt kolleger i Nuuk.
Forventninger til ansøgere:
Du behøver ikke at kunne alt,
- Du har eksempelvis en uddannelsesmæssigbaggrund indenfor sagsbehandling eller kontor
- Du har gerne ledelseserfaring fra tidligere herunder budgetansvar
- Og har kendskab til socialområdet
Vi lægger desuden vægt på:
- At du har fokus på den faglige udvikling
- At du har stærkt borgerfokus
- Kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftlig som mundtligt
- Arbejder selvstændigt da din leder sidder i en anden by
- Er ansvarsbevidst og serviceorienteret
- Bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning
- Er god til at samarbejde bredt
- Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav
Vi tilbyder:
En stilling med muligheder for selv at præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en organisation i udvikling og forandring. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring.
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cecilie Schierbeck på tlf.nr. +299 36 81 25 eller e-mail cevs@sermersooq.gl
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og Atorfillit Kattuffiat (AK) eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl
Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 236/23, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være up-loaded inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 31. marts 2023