Gå til hovedindhold
108

Dette jobopslag er udløbet

Ledelsessekretariatet søger en Udvalgssekretær/AC-fuldmægtig til politisk betjening / Job nr. 582/20

Ledelsessekretariatet i Kommuneqarfik Sermersooq søger en udvalgssekretær/AC-fuldmægtig, der er interesseret i at indgå i en afdeling, hvor hovedfokus er ledelses- og politisk betjening. 

I det daglige vil du som udvalgssekretær/AC-fuldmægtig i Ledelsessekretariatet være tæt på de politiske beslutninger og derfor følge nøje med i den politiske proces på Rådhuset. Som medarbejder i Ledelsessekretariatet skal du holde af et arbejdsmiljø, hvor tingene ind imellem går stærkt og opgaver skal løses under tidspres. Du skal kunne arbejde i et politisk miljø med mange forskellige typer mennesker, og hvor et projekt kan ændre form og indhold hen ad vejen. Du skal også være fleksibel, da opgaverne nogle gange skal færdiggøres uden for almindelig arbejdstid. Der kan være rejseaktivitet knyttet til stillingen.  

 Arbejdsopgaver:

  • Indgå i et team som betjener Kommunalbestyrelsen, Udvalg for Økonomi og Erhverv og stående udvalg, hvilket blandt andet indebærer planlægning og koordinering af politiske møder og rejser
  • Være bindeled mellem det politiske og administrative niveau
  • Bidrage til at udvikle den politiske betjening
  • Undervise i politisk sagsbehandling
  • Lede, understøtte og koordinere projekter på tværs i Ledelsessekretariatet og den kommunale organisation
  • Realisere direktionens beslutninger i samarbejde med sekretariatschef og afdelingsleder i Ledelsessekretariatet
  • Udarbejde sagsfremstillinger til politisk beslutning

 Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse
  • Kan håndtere ansvaret for mange varierede opgaver og bevare overblikket
  • Er systematisk, struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Har erfaring fra politiske ledede organisationer
  • Har gode formuleringsevner på dansk og grønlandsk, skriftligt og mundtligt
  • Har interesse i at bidrage til et godt arbejdsmiljø

 Vi tilbyder:

  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver
  • Dygtige og engagerede kolleger, der går op i et godt kollegaskab
  • En hverdag, hvor to dage sjældent er ens og hvor dagens indhold ofte bliver anderledes end det, du havde planlagt

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og AC eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Der er ikke bolig til stillingen.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 582/20, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 10. december 2020
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Maritha Eugenius
Telefon: +299 367014
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning