Gå til hovedindhold
132

Dette jobopslag er udløbet

Læringskonsulent til implementering af projekt på Østkysten / job nr. 306/21

Læringskonsulent til implementering af projekt på Østkysten – tidsbegrænset ansættelse

Læringskonsulent til implementering af nye iPad-baserede undervisningsformer i folkeskolen søges til Forvaltningen for Børn og Skole.

Vil du forandre og forbedre undervisningen i folkeskolen i tæt samarbejde med lærerne? Har du undervisningserfaring fra folkeskolen og kan du inspirere og motivere lærere med en undervisningstilgang, hvor eleverne er undersøgende, eksperimenterende og skabende? Kan du bruge iPads som redskab til at nå dine didaktiske mål? Så har vi en stilling som læringskonsulent i afdelingen for Børn og Skole i Kommuneqarfik Sermersooq med base i Tasiilaq.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at udvikle og implementere ny undervisning
  • Stort ansvar og høj grad af indflydelse på dit arbejde
  • En foranderlig hverdag, hvor du er med til at sætte dit præg på et ambitiøst, nationalt skoleprojekt
  • Gode muligheder for sparring i et stærkt, fagligt fællesskab med de øvrige læringskonsulenter og projektlederen
  • Stor ledelsesmæssig opbakning
  • En hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med kommunens folkeskoler både i klasseværelset og på ledelsesniveau.

Om jobbet og din kommende arbejdsplads:
Kommuneqarfik Sermersooq samarbejder med landets fire øvrige kommuner om projektet ”Et løft af den grønlandske folkeskole”. Projektet indebærer blandt meget andet nye lærings- og undervisningsformer, nye organisations- og samarbejdsformer for lærerne og iPads til alle elever og undervisere. Udrulningen af projektet sker løbende, og pt er vi ved at udrulle i Østgrønland. Som læringskonsulent må du påregne, at der vil være en del rejseaktivitet for at støtte de enkelte skoler og bygdeskoler i implementeringsprocessen. Læringskonsulenterne er spydspidsen af implementeringen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Da projektet afsluttes i august 2023 er ansættelsen også tidsbegrænset til august 2023.

Som læringskonsulent skal i samarbejde med tre kolleger ud på kommunens folkeskoler og støtte lærerne i at implementere nye undervisnings- og samarbejdsformer. Du indgår i lærerteamets produktion af læringsforløb, som du herefter er med til både at afvikle og evaluere i samarbejde med den enkelte lærer.

Du kommer til at få kontor på Tasiilami Alivarpi i Tasiilaq, hvor du vil være tæt på skolens ledelse og lærerne på skolen. I løbet af 2022 vil du få et tæt samarbejde med Ejner Mikkelsenila Aluarpia´s skole i Ittoqqortoormiit.

Du skal sparre med skoleinspektørerne og skolelederne i bygderne og undervise, vejlede og motivere lærerne i deres daglige didaktiske og pædagogiske arbejde. Derudover skal du arbejde tæt sammen med den overordnede projektleder samt de andre læringskonsulenter i Nuuk.

Dobbeltsproget er foretrukket, dog ikke en betingelse

Vi forventer af dig

  • En pædagogisk uddannelsesbaggrund, gerne med en it-didaktisk overbygning eller lignende
  • Erfaring med og kendskab til didaktisk og pædagogisk anvendelse af iPads i undervisningen
  • At du kan omsætte og videreformidle din viden til de ansatte på skolerne
  • Et solidt kendskab til og viden om det it-didaktiske område
  • Erfaring med at anvende it i undervisningssammenhæng
  • At du er struktureret, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
  • At du både kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner.

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, IMAK eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 306/21 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

BEMÆRK: Vi modager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

Ansøgningsfrist: 25. juni 2021
Tiltrædelse: 1. august 2021
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Tasiilaq og bygder samt Ittoqqortoormiit
Yderligere oplysninger fås hos: Fagchef Riikki Grønvold
Telefon: +299 367303
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning