Gå til hovedindhold
106

Kommuneqarfik Sermersooq søger en passioneret og erfaren leder som Direktør for Børn og Skoler

Brænder du for at gøre en forskel indenfor Børn og Skole området i verdens geografisk største kommune? Vil du bidrage til børns udvikling, uddannelse og fremtidens borgere i både Nuuk og hele Kommuneqarfik Sermersooq? Og er du også en erfaren leder med politisk tæft? Så har vi en spændende og mangfoldig direktørstilling til dig i en kommune i kraftig vækst.

Om stillingen 

Som direktør for forvaltningsområdet Børn & Skoler i Kommuneqarfik Sermersooq skal du drive, udvikle og have det overordnede ansvar for kommunens skoler og dagtilbud.

Du refererer til kommunaldirektøren og bliver en del af direktionen på i alt 6 medlemmer.

Som medlem af direktionen forventes det at du er en holdspiller og deltager aktivt i det tværgående strategiske ledelsesarbejde. Du repræsenterer til enhver tid hele direktionen, og dennes arbejde, overfor kommunalbestyrelsen, de forskellige udvalg, samt organisationen. Det er essentielt, at du arbejder ud fra helhedsorienteret tænkning og udvikling med ansvar for hele kommunen.

Som Direktør for Børn & Skoler får du 5 personer i direkte reference og har i alt ansvar for +500 ansatte.

Dine primære opgaver bliver, at:
  • lede og fordele arbejdet på en tydelig og motiverende facon, der fremmer et velfungerende og effektivt samarbejde både blandt kollegaer, medarbejdere og de valgte politikere.
  • aktivt deltage i direktionens arbejde og medvirke til tværgående opgaveløsninger og projekter.
  • drive og sikre fortsat udvikling af forvaltningen for Børn og Skoler, herunder at realisere de politiske målsætninger indenfor
    • Skole, bl.a. etablering af 2 store byskoler i Nuuk samt implementering af kommende skolereform.
    • Dagtilbud, bl.a. rekruttering af uddannet arbejdskraft/pædagoger samt opgradering af faciliteter til et voksende antal børn i dagtilbud.
    • Sundheds- & Fritidstilbud, bl.a. madpolitik.
    • MISI (Rådgivningscenter for børn & unge).
  • fremme og opretholde gejst, stolthed og arbejdsglæde blandt medarbejdere i hele forvaltningsområdet.
  • udvikle medarbejdere mod et højere fagligt og evt. ledelsesmæssigt niveau.
  • sikre budgetstyring og opfølgning samt overholdelse af de givne politisk vedtagne budgetrammer for området.
Din Profil

Som Direktør for Børn og Skoler vil der blive lagt vægt på følgende:

Faglige kvalifikationer:
  • Du har en relevant højere, teoretisk uddannelse (bachelor eller kandidat) indenfor området, eks. pædagogik, psykologi, sociologi, antropologi og/eller evt. offentlig administration, suppleret med lederuddannelse(r), eks. MBA, diplomuddannelse, MPA o.lign.
  • Du har en baggrund indenfor børn- eller skoleområdet og kan som minimum dokumentere 5-7 års ledelseserfaring, herunder ledelse af ledere. Det kunne eks. være en skoleleder eller en tilsvarende fagchef fra en kommunal/offentlig institution.
  • Erfaring fra en politisk ledet organisation indenfor enten statsligt eller kommunalt regi vil være en fordel.
Personlige og ledelsesmæssige kompetencer:
  • Du er først og fremmest passioneret og brænder for børn- og skoleområdet.
  • Du er visionær, udviklingsorienteret og kan sætte klare og tydelige strategiske mål.
  • Du er god til at samarbejde på tværs af faggrupper og organisation.
  • Du formår at skabe en helhedsorienteret og effektiv opgaveløsning på tværs af og i organisationen.
  • Du trives i en stor driftsorganisation og ved hvornår der er behov for, og er ikke bange for, selv at gå i ’maskinrummet’.
  • Du er beslutningsdygtig og formår at skabe resultater og realisere politiske målsætninger.
  • Du skaber gejst og motivation og er i stand til at formidle dine visioner både opad og nedad i organisationen.
  • Du har en indre styrke og kan stå fast, også i udfordrende situationer.
  • Du er vedholdende og handlekraftig.
  • Du er loyal, tillidsvækkende og troværdig.
  • Du er proaktiv, god til at planlægge og besidder overblik.
  • Du skaber holdånd og ejerskab til kerneopgaven i hele organisationen.
  • Du er en god formidler, både skriftligt og mundtligt.
  • Du formår at begå dig i en politisk styret organisation.

Der vil desuden blive lagt vægt på kandidater, der har kendskab til grønlandske forhold og ikke mindst har evnen til at kunne begå sig i det grønlandske samfund.

Yderligere oplysninger

Der tilbydes en attraktiv lønpakke, der indeholder:

  • Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomstmæssige vilkår.
  • Pension.
  • Til- og fratrædelsesrejse.
  • Bohaveflytning.
  • Feriefrirejse.
  • Bolig til rådighed mv.
Ansøgning

InuitRecruitment ApS varetager rekrutteringen for Kommuneqarfik Sermersooq. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Berit Tops på mobil +45 21742322 eller Partner Inger Louise Østergård på 223842.

Om Kommuneqarfik Sermersooq 

Kommuneqarfik Sermersooq dækker et geografisk område på godt 635.000 km2. Det gør kommunen til verdens største kommune målt på areal. Kommunen er ligeledes Grønlands største kommune på indbyggertal, og har i dag godt 23.000 indbyggere. Især er indbyggertallet stigende i hovedstaden Nuuk, hvor der bor mere end 18.000 indbyggere.

På skoleområdet ligger Kommuneqarfik Sermersooq i dag i toppen ift. andre grønlandske kommuner. Med den fortsatte befolkningsvækst er der således behov for at tilsikre kommunens børn de bedste udviklings- og uddannelsesmuligheder i Grønlands hovedstad, på både dagtilbud og skoleområdet.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Berit Tops
bt@rekrutteringskompagniet.dk
Tlf.: +45 21742322
Tlf.: +45 21742322 Ansøgningsfrist:
18. december 2019

Søg stillingen