Kvinde dræbt i Nuuk

Opdateret: En 52-årig mand er tilbageholdt for drab på sin samlever.

Kvinden blev båret ud fra en lejlighed i blok N tidlig søndag morgen af ambulancefolk. Foto: Benny Kokholm

Tidlig søndag morgen omkring ved halv fem-tiden ringede en mand til politistationen i Nuuk og anmeldte sig selv for drab på sin samlever, en 54-årig kvinde.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor kvinden blev fundet livløs. Politifolkene forsøgte genoplivning indtil ambulancefolkene kom til stedet. Det lykkedes dog ikke at genoplive kvinden, oplyser Nuuk Politi.

I følge politiassessor ved politimesterembedet, Anne-Sophie Lohse kommer en retsmediciner fra Danmark for at fastslå dødsårsagen.

Manden erkendte under afhøring hos politiet og i kredsretten at han havde forvoldt samleverens død. Han blev fremstillet i grundlovsforhør søndag, og er nu tilbageholdt indtil 1. juli.

Powered by Labrador CMS