24-årig stadig eftersøgt

En stor eftersøgning i Narsarsuaq i weekenden bragte ikke spor af den forsvundne 24-årige K’aordlugtok’ K’ujaukitsok’.

K’aordlugtok’ K’ujaukitsok’ har siden i torsdags været eftersøgt af politiet i Narsaq.

Stationsleder Olav Nielsen, Narsaq, oplyser til KNR´s radioavis, at der er foretaget eftersøgning med helikopter i Narsasuaqs fjorde og fjelde. I selve Narsarsuaq har brandvæsenet gennemsøgt hvert eneste hus og sommerhus fra kælder til kvist for at lede efter den forsvundne, men altså forgæves.

Den 24-årige er fra Narsaq, men blev sidst set på værtshuset Klubben i Narsarsuaq natten til søndag den 16. september.

Powered by Labrador CMS