Gå til hovedindhold
180

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag - Udvalgssekretær / AC-fuldmægtig til politisk betjening søges til Ledelsessekretariatet

Ledelsessekretariatet i Kommuneqarfik Sermersooq søger en udvalgssekretær/AC-fuldmægtig, der er interesseret i at indgå i en afdeling, hvor hovedfokus er ledelses- og politisk betjening. 

I det daglige vil du som udvalgssekretær/AC-fuldmægtig i Ledelsessekretariatet være tæt på de politiske beslutninger og derfor følge nøje med i den politiske proces på Rådhuset. Som medarbejder i Ledelsessekretariatet skal du holde af et arbejdsmiljø, hvor tingene ind imellem går stærkt og opgaver skal løses under tidspres. Du skal kunne arbejde i et politisk miljø med mange forskellige typer mennesker, og hvor et projekt kan ændre form og indhold hen ad vejen. Du skal også være fleksibel, da opgaverne nogle gange skal færdiggøres uden for almindelig arbejdstid. Der vil være rejseaktivitet knyttet til stillingen.  

 

Jobbet indebærer at:

  • Indgå i et team som betjener Kommunalbestyrelsen, Udvalg for Økonomi og Erhverv og stående udvalg, hvilket blandt andet indebærer planlægning og koordinering af politiske møder og rejser
  • Være bindeled mellem det politiske og administrative niveau
  • Bidrage til at udvikle den politiske betjening
  • Undervise i politisk sagsbehandling
  • Lede, understøtte og koordinere projekter på tværs i Ledelsessekretariatet og den kommunale organisation
  • Realisere direktionens beslutninger i samarbejde med sekretariatschef og afdelingsleder i Ledelsessekretariatet
  • Udarbejde sagsfremstillinger til politisk beslutning
  • Ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at vores nye kollega:

  • Har en relevant uddannelse
  • Kan håndtere ansvaret for mange varierede opgaver og bevare overblikket
  • Er systematisk, struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Har erfaring fra politiske ledede organisationer
  • Har gode formuleringsevner på dansk og grønlandsk, skriftligt og mundtligt
  • Har interesse i at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Er grundig og har sans for detaljen
  • Er fleksibel, tilgængelig og har en positiv indstilling

Vi tilbyder:
Ledelsessekretariatet i Kommuneqarfik Sermersooq er en attraktiv og professionel arbejdsplads med højt ambitionsniveau, som lige nu er midt i en spændende udvikling. Vi tilbyder en afvekslende og fagligt udfordrende dagligdag samt dygtige og engagerede kollegaer.

Vi ønsker at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere og at tilbyde vores medarbejdere gode karrieremuligheder. Du vil få en varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på – ofte med kort frist – at levere løsninger, der står på et solidt fagligt, juridisk og økonomisk grundlag. Vi bakker hinanden op for at opnå de bedste resultater.

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse vil ske i henhold til relevant overenskomst eller forhandlingsberettiget partner. Der er til stillingen knyttet et direktionssekretærtillæg i henhold til overenskomsten. Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med jobnr. 48/22, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

Ansøgningsfrist: 9. februar 2022
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Maritha Eugenius
Telefon: +299 367014
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl