Valg i uvejr

Uvejret, der ramte Nuuk mandag, ramte Sisimiut på valgdagen.

Evely Frederiksen og Alfred Olsen foran forsamlingshuset i Sisimiut og trodser uvejret på valgdagen.

Stemmeprocenten faldt markant i forhold til valget i 2005 i Sisimiut, da stemmeprocenten blev beregnet klokken 10.00, hvor 2,54 procent af de stemmeberettigede havde stemt. Valgdeltagelsen lå på 4,1 procent klokken 10.00 ved kommunalvalget i 2005.

– Den lave valgdeltagelse efter den første time skyldes nok primært det dårlige vejr, siger valgbestyrer Karl Berthelsen til Sermitsiaq.gl.

– Men meteorologerne har lovet lidt bedre vejr i løbet af dagen, siger han.

Der var kraftig blæst i Sisimiut med fygning tirsdag morgen.

– Vi regner med at have valg-resultatet for Sisimiut klar ca. 21.30 hvis alt går vel. Men tallene skal stemme to gange i træk inden resultatet kan erklæres gyldigt, siger Karl Berthelsen.

Der skal vælges 15 medlemmer til overgangsudvalget i Midtgrønland.

Powered by Labrador CMS