Gå til hovedindhold
96

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag - Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltningen for Børn, Familie og Skole Socialrådgiver søges til Atuarfik Samuel Kleinschmidt / Job nr. 43/20

I Kommuneqarfik Sermersooq er en stilling som socialrådgiver på Atuarfik Samuel Kleinschmidt ledig til besættelse pr. 1. feb 2020 eller efter nærmere aftale.

Arbejdsopgaver:

Som socialrådgiver bliver din primære opgave at koordinere det sociale arbejde på skolen i tæt samarbejde med skoleinspektøren og lærerne. Ligesom du skal indgå i netværk og samarbejde med Famileforvaltningens socialrådgivere, afdelingen for Sundhed og forebyggelse samt med MISI. Derudover forventer vi at vores nye socialrådgiver samarbejder og sparrer med andre socialrådgivere ved skolerne i Kommuneqarfik Sermersooq.

Dine arbejdsområder vil desuden være at

  • udbygge og forbedre skole- hjemsamarbejdet
  • rådgive lærerne i sager om underretning
  • lave samtaleforløb med elever og forældre
  • lave handleplaner for elever eller klasser, der har behov for socialfaglig bistand
  • være med til at udmønte handleplanerne
  • give socialfaglig sparring til lærerne
  • udarbejde handleplaner for skolen omkring misbrug, trivsel og indsatser mod mobning
  • indgå i skolens kriseberedskab Socialrådgiverens nærmeste overordnede er skoleinspektøren.

Vores forventninger til dig er:

  •  at du har den relevante uddannelse
  •  at du er initiativrig, og kan arbejde selvstændigt
  •  erfaring med at arbejde som socialrådgiver, gerne i en kommunal administration (men det er ikke noget krav) 
Du må gerne være dobbeltsproget, grønlandsk og dansk. Vi lægger desuden vægt på, at du som person har gode samarbejdsevner, at du er tillidsvækkende og har en rummelig personlighed.

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattestfra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og AK eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid. 

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

 

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 43/19, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 14. februar 2020
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Skoleinspektør Hector Lennert Sørensen
Telefon: +299 366221
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning