Gå til hovedindhold
147

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag - Hjælpemiddeldepotet i Nuuk søger depotbestyrer / job nr. 346/21

Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret depotbestyrer til en fast stilling i Terapeutteamet under forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked med tiltrædelse 01.07.2021 eller snarest derefter.

Vi er et team med 10 terapeuter, en chauffør til handicapbussen og en ledende terapeut.

Stillingen er en fuldtidsstilling med udgangspunkt i vores depot og værksted i Nuuk midtby, hvor din dagligdag vil udgå fra.

Du kan finde flere oplysninger om os på: https://sermersooq.gl/da/terapeutteamet-i-kommuneqarfik-sermersooq/

Vi kan tilbyde dig at komme ind i et dynamisk og innovativt team, der sætter pris på højt humør og høj faglighed.

Din nærmeste overordnede er ledende terapeut for Terapeutteamet.     

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Reparation og vedligeholdelse af hjælpemidler som fx motoriserede plejesenge, elscootere, elkørestole, kørestole, rollatorer mv.
  • Rengøring af hjælpemidlerne
  • Montering af faste hjælpemidler i klienternes eget hjem
  • Have overblik over hjælpemidlerne i depotet og holde i system og orden
  • I samarbejde med ledende terapeut og terapeuterne, bestille hjælpemidler og reservedele
  • Afløser for vores chauffør som kører handicapbussen

Vi ønsker en kollega som:

  • har kendskab til mekanik, elektronik og håndværk
  • har en god ordenssans
  • er stabil, ansvarsfuld og samarbejdsvillig
  • har et positivt livssyn og respekt for mennesker med handicap  
  • er fleksibel og selvstændigt kan prioritere og planlægge arbejdet
  • har kørekort
  • gerne er dobbeltsproget dansk og grønlandsk

Vi tilbyder:

  • God introduktion
  • Selvstændig stilling med stor indflydelse på egen arbejdsdag
  • Eget værksted og kontorplads
  • Gode kolleger

Har du yderligere spørgsmål til stillingen kontakt da venligst Ledende Terapeut Jonas Nørgaard Gai, på +299 367506 eller på mail jnga@sermersooq.gl

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der kan ikke tilbydes bolig til stillingen.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 346/21 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

BEMÆRK: Vi modager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

 

Ansøgningsfrist: 6. August 2021
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Ledende Terapeut Jonas Nørgaard Gai
Telefon: +299 367506
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning