Grønland har fundet en allieret

- Alt tyder på at Grønland /Danmark har fundet en allieret partner i kampen mod global opvarmning. Alle sejl er nu sat op til klimatopmødet i København i 2009, skriver Hjemmestyret i forbindelse med tyske Angela Merkels lynvisit i Ilulissat.

Både Statsminister Anders Fogh Rasmussen og miljøminister Connie Hedegaard lover samstemmende overfor Landsstyreformand Hans Enoksen, at der nu skal sættes pres på det store industrilande, her især USA, til at indgå en ægte global klima-aftale.

Og her kommer kansler Angela Merkel ind i billedet, som en vigtig brik i hele det store politiske spil om klimaet, skriver hjemmestyrets informationsafdeling Tusagassiivik.

G-8 landene har i sidste måned afviklet deres årlige topmøde i Heilgendamm i Tysland og her blev det på Angela Merkels foranledning besluttet, at de førende industrilande skulle nedbringe deres CO2-udslip med 80 % i 2050 i forhold til 1990-niveau. Om Angela Merkel vil have held med sin mission vil vise sig de kommende år, hvor der især overfor USA skal laves stort overtalelses-arbejde. Kendsgerningen er jo den, at hvis USA går med til mærkbart reduktion i CO2-udslip, vil de store udviklingslande som Kina og Indien følge trop.

- Det er yderst vigtigt for verdenssamfundet at forstå, at den globale opvarmning kan have store konsekvenser for hele verden. Hvis der ikke gøres noget mærkbart vil det gå udover det store klima-kredsløb og få fatale følger for mange mennesker. Fangerne i Grønland er allerede nu begyndt at mærke følgerne, slutter Landsstyreformand Hans Enoksen.

Powered by Labrador CMS