Tele samarbejder med TV2

Tele vil give mulighed for at støtte sangerinden Julie Berthelsen og hendes kor, når de konkurrerer mod Rasmus Nøhr, Niarn og Johnson i dette års udgave af TV-showet Allstars.

TELE har åbnet for muligheden for at du kan støtte Julie i Allstar – så er resten op til dig. Foto: Leiff Josefsen

I samarbejde med TV2 har Tele gjort det muligt for mobilkunder at stemme på deltagerne i TV2s sangkonkurrence Allstars. Med vindertitlen følger en præmie på 250.000 kroner, som Julie har udtalt vil gå til foreningen Nanu Børn. TV2 og KNR har indgået en aftale om at sende programmet direkte, så alle i Grønland kan følge med og stemme på deres favorit.

Tele har tidligere gerne ville give sine kunder mulighed for at kunne stemme i programmer som f.eks. X-factor og Talent 2009. Men da det jo bliver sendt med fire timers forsinkelse, har det, selvom det har været teknisk muligt, ikke været relevant at stille den tekniske løsning til rådighed for vores kunder.

Men nu, da KNR sender udsendelsen direkte, så skal vores kunder naturligvis have mulighed for at stemme på lige vilkår med dem, der bor i Danmark” udtaler Product Manager Milan Lund Vraa.

- Med Julie i programmet har det været vigtigt for os, at vores kunder i Grønland nu endelig får mulighed for at stemme via SMS. Vi håber jo på, at rigtig mange vil benytte sig af muligheden for at give Julie sin støtte, da det vil være en skam, hvis en af de andre korledere skulle løbe med sejren blot fordi Julie og hendes kor ikke kunne få opbakning hjemmefra, siger Product Manager Milan Lund Vraa.

I februar havde TV2 og Julie audition i Nuuk, hvor mange håbefulde sangtalenter stillede op og viste deres talenter. Julie udvalgte i alt 7 sangere fra audition i Nuuk til det 20 mands store kor, og resten er blevet fundet ved audition i Danmark.

Allstars er en dyst mellem byer. Fire sangere udvælger et kor fra deres hjemby. I dette års udgave af Allstars bliver det således en dyst mellem København (Rasmus Nøhr), Århus (Johnson), Ålborg (Niarn) og Nuuk med Julie i front. Julie er altså den eneste kvindelige korleder, og hun er Grønlands repræsentant.

Showet sendes første gang søndag d. 18. april kl. 16 og derefter hver fredag kl. 16.00.

Når Allstars sendes på KNR skal du blot følge de anvisninger, der kommer i løbet af programmet – der er nemlig ingen forskel på det, du skal taste i Danmark og det, vi skal taste i Grønland.

Det kommer til at koste 5 kr. pr. SMS + almindelig SMS takst, og du kan stemme op til 9 gange.

Powered by Labrador CMS