Gå til hovedindhold
130

Dette jobopslag er udløbet

Fastnattevagt til Boenhed Seernaq

Fast nattevagt til Boenheden Seernaq

Handicap og Socialpsykiatri søger en mødestabil og selvstændig nattevagt til Boenheden Seernaq. Trives du med at være vågen om natten og kan du sætte dig selv i gang, er det lige dig vi står og mangler som vores nye kollega.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 40 timer om ugen, hvor du møder kl. 23.00 til 07.00. Vagterne kan ligge både på hverdage og i weekender.

Boenheden Seernaq er en af vores større boenheder i Nuuk. Boenheden rummer 18 beboere med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Boenheden består af 4 etager, hvor beboere og personalet er tilknyttet de enkelte etager. Beboerne har deres eget værelse og deler køkken og stue med resten af beboerne på samme etage. Din kerneopgave bliver at sørge for der er ro i huset om natten og understøtte vores beboere i en sund døgnrytme, således dine kollegaer om dagen kan hjælpe beboerne til at være så selvhjulpne som muligt samt leve en godt og indholdsrigt liv, som de selv ønsker det.

Udover vores 18 beboere består boenheden af ca. 25 medarbejdere som er sundhedsfaglig uddannede, pædagoger og ufaglærte.

Dine arbejdsopgaver:

  • Bevare natteroen i huset
  • Grænsesætte beboere som ønsker aktiviteter om natten
  • Diverse praktiske opgaver i huset

Forventninger til dig:

  • Du har erfaring med at arbejde med mennesker og gerne inden for området
  • Er omsorgsfuld og imødekommende, og ser, at det er vejen til et godt arbejdsmiljø
  • Har lyst til at udvikle dig selv og vores afdeling, så det gør en betydningsfuld forskel for beboeren

 

Om os:

I denne stilling vil du blive en del af et større fællesskab: Vi er en afdeling, hvor der er otte boenheder, fem bokollektiver, to aktivitets- og samværstilbud samt tre støttekorps fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut.

Vi tilbyder et spændende job i en afdeling som står overfor en stor udvikling. Denne udvikling handler bl.a. om grundig intro til dig som ny medarbejder, løbende sparring og faglige fællesskaber.

Hvis du gerne vil vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os.

   

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 22

 

Yderligere oplysninger fås hos:

Leder Signe Petersen 237542 spet@sermersooq.gl

 

Straffe- og børneattest:Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuaffiat (SIK) eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

 

Bolig: Der tilbydes ikke personalebolig til stillingen.

 

Ansøgning:Ansøgning mærket med Job nr. 320/22 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

 

Sådan søger du:

Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Bemærk:Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

Kommuneqarfik Sermersooq arbejder ud fra en strategi ”Over isen” – fremtid i fællesskab”, som har til formål at sikre en velfungerende organisation, en stærk økonomi, bedre mere effektiv og forhåbentlig billigere service til borgerne. Rammen for vores arbejde er de politiske målsætninger, som er fastsat i samarbejdsaftalen ”Det hele menneske i et forpligtende, nyskabende fællesskab.”

 

Ansøgningsfrist: 27. maj 2022

Søg denne stilling