Gå til hovedindhold
110

Faguddannede medarbejdere søges til Ungecenter Tasiilaq / Job.nr. 616/20

Pr. 1. januar 2021 starter Kommuneqarfik Sermersooq et nyt initiativ på Østkysten. Oprettelse af et Ungecenter i Tasiilaq. Der søges i alt 6 faguddannede medarbejdere til tilbuddet.

Kommuneqarfik Sermersooq har igangsat udvikling af det forebyggende arbejde på børne- og ungeområdet. I løbet af 2020 er der igangsat en række nye initiativer, som alle skal være med til at styrke opgaveløsningen.

Initiativerne udspringer af et ønske om at styrke det forebyggende og behandlende arbejde på ungeområdet på Østkysten. I 2021 etablerer vi et kommunalt Ungecenter.

Ungecentret:

Pr. 1. januar 2021 etableres et Ungecenter i Tasiilaq.

Ungecentret vil rumme en Døgnafdeling for 14 – 18 årige, i alt 8 - 10 pladser; et efterværnstilbud i døgnregi for 18 – 23 årige, i alt 6 pladser samt et pædagogisk dagbehandlingstilbud for unge med særlige behov i aldersgruppen 12 – 18 år. Vores nuværende Ungerådgivning vil blive en del af dette.

I Ungecentret møder den unge omsorgsfulde voksne som vil dem, og som bliver et fast holdepunkt i deres tilværelse. Der arbejdes med ADL-træning (Almindelig Daglig Levevis), så de unge lærer at tage vare på sig selv. De unge lærer betydningen af at indgå i et fællesskab og de forpligtigelser der følger med. Der arrangeres socialpædagogiske aktiviteter og udflugter.

Ungecentret skaber rammen om det psykologiske og pædagogiske behandlingsarbejde, hvor blandt andet miljøterapi bliver en af de metodiske grundsten. Alle unge i tilbuddet tilknyttes en form for dagsaktivitet der så vidt muligt tager udgangspunkt i den Østgrønlandske kultur og livsstil. De unge understøttes i at kunne fastholde et arbejde eller uddannelse, der kan være med til at sikre dem en god tilværelse. Der tilbydes gruppeterapiforløb til de unge som kunne have gavn af denne behandlingsform. Til de unge som lider af rusmiddelafhængighed, er medarbejderne medvirkende til at understøtte et liv med afholdenhed. For de fleste unge er det vigtigt at bevare en tilknytning til hjemmet og ens biologiske familie, hvorfor man også arbejder helhedsorienteret med familien, som en del af tilbuddet.

I det kommende Ungecenter vil man samarbejde med de omkring liggende institutioner i Tasiilaq, såsom skole, ungdomskulturhus, lokale virksomheder og Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked. Ligeledes søger vi at etablere et samarbejde med det private erhvervsliv samt lokale håndværkere/fangere, som kan bistå med flere praktikmuligheder, elevpladser og lignende.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads hvor du kan få stor indflydelse på udvikling og indhold i Ungecentret
  • Gode rammer bestående af 2 bo afdelinger, køkken, stue og vagtrum
  • Idrætshal med scene, musikinstrumenter og motionsrum. Værkstedfaciliteter
  • Selvstændig bygning med 6 værelser til efterværn
  • Diverse inventar til inde- og udeaktiviteter, herunder egen båd samt jolle
  • Masser af udfordringer og engagerede samarbejdspartnere
  • Tæt og nærværende ledelse

Vi ønsker:

  • At du brænder for, og har erfaring i arbejdet med målgruppen
  • At du i din tilgang er optaget af at fokusere på den unges ressourcer, og at din arbejdsstil bygger på motivation og anerkendelse
  • At du har lyst til at arbejde målrettet, visionært og vedholdende med ungegruppen
  • At du er optaget af at opnå resultater i arbejdet med børn og unge og ikke lader dig skræmme af, at der måske er lidt bump på vejen i dette arbejde
  • At du er uddannet pædagog, har anden relevant faglig uddannelse eller erfaring med målgruppen erhvervet på anden vis
  • At du måske har erfaring fra Døgninstitutionsverdenen

Om kommunen, byen og afdelingen:

Byen Tasiilaq er den østligste by i verdens største kommune, Sermersooq. Området omkring Tasiilaq byder på en storartet natur og kulturelle oplevelser året rundt. Desuden er de fleste sportsgrene gratis at benytte, fx fitness og crossfit. Om vinteren kan du stå på ski eller køre på hundeslæder, resten af året nyde den fantastisk natur og sejlture og fiskeri i området.

Børne- og Familieforvaltningen i Tasiilaq dækker de 5 omkringliggende bygder. Her er ca. 2200 indbyggere.

Vi samarbejder med Afdelingen i Nuuk i forhold til opgaveløsningen.

Børne- og Familieforvaltningen Tasiilaq ledes af en fælles Chef og består af Børne- og Familieafdelingen samt Børne- og Familiecentret. Både Børne- og Familieafdelingen og Børne- og Familiecentret samt Tidlig Indsats har Teamledere/Behandlingsledere. Vi bor i et fælles hus og har et tæt samarbejde i dagligdagen. Herudover har vi ansvar for Ungehuset, Familiehuse og – lejligheder samt Krisecentret.

Der kan findes yderligere oplysninger om forvaltningen og om Kommuneqarfik Sermersooq på kommunens hjemmeside.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation

BOLIG

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl 

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Ansøgning:

Ansøgning mærket med Job nr. 616/20, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgningen foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 11. december 2020
Tiltrædelse: 1. januar 2021 eller efter aftale
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Tasiilaq
Yderligere oplysninger fås hos: Lene Warwick
Telefon: +299 367795
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning