Seks år bag tremmer for drab

En 42-årig mand skal seks år i fængsel for at have dræbt sin 34-årige grønlandske kæreste.

En 42-årig mand skal seks år i fængsel for at have dræbt sin 34-årige grønlandske kæreste. Foto: Jørgen Chemnitz

Landsretten i Nuuk har nedsat en fængselsdom med et år, så en 42-årig dansk mand i stedet for syv år nu skal seks år bag tremmer. Dermed er hans dom fra byretten blevet forkortet.

Det skriver jv.dk.

For godt et år siden rejste kæresteparret fra Danmark til Grønland, hvor de kun nåede at bo få uger, før drabet fandt sted. Den 42-årige blev anholdt samme aften, og ved grundlovsforhøret næste dag tilstod han at have kvalt hende.

Den 42-årige fik ét år oven i de fem år på grund af den vold, han tidligere udøvede mod kvinden. Sager, hvor politiet blev indblandet.

Ifølge jv.dk var hun meget bange for ham. Den dag hun døde, havde hun fortalt sin familie, at den skulle kontakte politiet, hvis hun ikke kom tilbage.

Manden blev dømt for to forhold: Vold og manddrab. Parret var gået fra hinanden, da drabet skete.

Powered by Labrador CMS