Siumut skal finde ny formand

Doris Jakobsen er udpeget som fungerende formand for Siumut, indtil partimedlemmerne formelt får valgt en ny afløser for Hans Enoksen.

– Jeg tager Aleqa Hammonds valgresultat til efterretning, og dermed er hun den mest oplagte som formand, siger Doris Jakobsen til sermitsiaq.gl.

Siumuts hovedbestyrelse besluttede onsdag eftermiddag at vælge Doris Jakobsen som fungerende formand for Siumut. Partitoppnen besluttede desuden, at hovedbestyrelsen skal samle de nye landstingsmedlemmer, så partiet hurtigst muligt kan finde en ny formand.

Siumut diskuterer i øjeblikket om formandsskiftet skal ske ved en ekstraordinær generalforsamling. Spørgsmålet er sendt til høring i lokalafdelingerne.

Den konstituerede partiformand Doris Jakobsen siger, at hun ikke vil gå efter posten, og peger på Aleqa Hammond, der fik flest personlige stemmer i Siumutgruppen.

– Jeg tager Aleqa Hammonds valgresultat til efterretning, og dermed er hun den mest oplagte som formand, siger 30-årige Doris Jakobsen til sermitsiaq.gl.

Siumuts fungerende formand vil dog ikke udelukke, at hun i fremtiden vil gå efter formandsposten.

Hans Enoksen afleverede onsdag sin afskedsbegæring, som hovedbestyrelsen og landstingsgruppen har taget til efterretning.

Powered by Labrador CMS