Find job
Dette jobopslag er udløbet
Brandvæsnet søger en brandmand til fast dagstjeneste
Brandvæsnet søger en brandmand til fast dagtjeneste
Kommuneqarfik Sermersooq/Qatserisartut Sermersooq
Vi søger to fastansatte brandmænd til dagtjeneste, til brandstationen her i Nuuk. Vores team består af yngre og ældre kollegaer, der alle ønsker at gøre en forskel for samfundet. Og vi gør en forskel - det har vi gjort siden 1880 og det er vi stolte af.
Der er en god energi her på vores nye flotte brandstation og der er højt til loftet. Vi er i en rivende udvikling, hvor vi prøver at se på os selv og redefinere måden vi arbejder på, og se på, hvordan vi bedst anvender vores kompetencer. Og her mangler vi dig.
Vi kan tilbyde en flad ledelsesstruktur, selvstændigt ansvar og masser af indflydelse på din hverdag, der sjældent ender som planlagt. Vi tror ikke på formelle ledelsesstrukturer, men på selvledelse, og hvis du tør stille spørgsmål og udfordre på den gode måde, så er det dig vi mangler.
Vi har en masse ønsker til hvad du skal kunne. Noget kan du i forvejen, andet vil vi lære dig. Og så har du sikkert også andre kompetencer vi kan bruge, som vi ikke viste at vi manglede.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:
∙ Deltagelse i udrykninger inden for brand, redning og miljø. Og det kan foregå med luft, vand eller fast grund under fødderne, så du skal ikke være bange for udfordringer
∙ Deltage i vedligeholdelsen af beredskabets udstyr
∙ Selvstændige ansvarsområder inden for udstyr, materiel og køretøjer
∙ Forfaldent arbejde på brandstationen, herunder rengøring samt snerydning på brandstationen i vinterhalvåret
Vi forventer, at ansøgere til stillingen:
∙Er Grund- og Funktionsuddannet brandmand eller frisk på at erhverve den snarest muligt
∙Er psykisk og fysisk robust
∙Kan gennemføre en fysisk test, svømmeprøve og klaustrofobi test
∙Er udviklingsparat og bidrager til vores fælles udvikling
∙Nysgerrig på relationer og opgaver
∙Har et stort servicegen for vores kunder
∙Er social ansvarlig, for vi er en social ansvarlig arbejdsplads
∙Har holdånd – for vi løfter i flok – og det er naturligt for dig
∙Gerne faglært håndværker
∙er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav
∙Deltager på tilkald som brandmand uden for normal arbejdstid
Hvis du har mod på mere:
·Hvis du er god til menneskelig kontakt og kan formidle et emne, vil vi kunne tilbyde dig en Voksenpædagogisk Grunduddannelse, så du kan undervise brandmænd og vores eksterne kunder
·Hvis vi vurderer, at du har lederkompetencer, vil vi kunne tilbyde dig en holdleder uddannelse inden for brand
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Beredskabschef, Jes Damgaard Andersen tlf. +299 36 74 26 eller e-mail: jdan@sermersooq.gl
Straffe- og Børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til SIK-overenskomst eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.
Der er 3 måneders prøvetid ved ansættelsen.
Arbejdstid:
En fast stilling med 40 t. arbejdsuge. Indimellem må du må forvente skæve arbejdstider eller ekstra timer, når jobbet kræver det.
Tilkald til udrykning uden for normal arbejdstid, er ikke en del af din normale arbejdstid og honoreres særskilt.
Bolig:
Der er ikke bolig til stilling
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 26-23, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 30. januar 2023