Gå til hovedindhold
128

Barselsvikar som Socialrådgiver søges til Undersøgelsesteamet i Nuuk for udsatte børn og familie / Job nr. 689/19

Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret barselsvikar som Socialrådgiver til Undersøgelsesteamet med tiltrædelse 2. januar 2020 eller efter aftale.

Stillingen er tidsbegrænset og er til ultimo juli 2020. Undersøgelsesteamet er en del af Myndighedsområdet for udsatte børn og familier. Områdets socialrådgivere varetager sagsbehandlingen med kommunens borgere, og arbejdet giver derfor rig mulighed for at gøre en forskel for de udsatte børn og familier.

Myndighedsområdet består aktuelt af 30 medarbejdere fordelt på 2 afdelinger:

1) Den fælles Visitation, der varetager modtagelse af nye henvendelser og udarbejdelse af undersøgelser

2) Familieafdelingen, der varetager sagsbehandlingen på myndighedsområdets foranstaltninger.

Til myndighedsområdet er desuden knyttet et opfølgningsteam, der tager sig af særlige opgaver på det samlede område.

Stillingen er fuldtidsstilling under faglig ledelse af en teamleder og med reference til afdelingslederen i Den fælles visitation.

Du kan finde flere oplysninger om os på: https://sermersooq.gl/da/forvaltning/boern-familie

Stillingens indhold:

Vi søger en barselvikarieret som Socialrådgiver til at indgå i myndighedsområdets samlede opgaveløsning i samarbejde med dygtige kollegaer, eksterne samarbejdspartnere og borgere. Der er rig mulighed for at indgå i et tværfagligt miljø med kontinuerlig udvikling i fokus. Den primære opgave er opfølgning i sager.

Dine opgaver vil blive:

  • Socialfaglige undersøgelser
  • Handleplaner
  • Sagsbehandling inden for teamets rammer
  • Kontakt til borgere og øvrige samarbejdspartnere
  • Tværfagligt samarbejde og sparring
  • Ad hoc opgaver

Opgaverne løses i tæt samarbejde med Myndighedsområdets og Foranstaltningsområdets øvrige medarbejdere. Vi ønsker desuden at styrke samarbejdet med de øvrige relevante forvaltninger, og eksterne samarbejdspartnere generelt, med henblik på at styrke den samlede indsats og service for borgerne.

Forventninger til ansøgere:

  • Uddannet Socialrådgiver, eventuelt anden relevant uddannelse
  • Gerne erfaring med børne- og familieområdet
  • Kender relevant lovgivning
  • Evner til at indgå i konstruktiv og positiv dialog med målgruppe og kolleger
  • Er udviklingsorienteret

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Er stabil og kvalitetsbevidst
  • Er struktureret i dit arbejde
  • Kan håndtere mange bolde i luften uden at miste overblikket
  • Kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftlig som mundtligt
  • Arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og serviceorienteret
  • Udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og løbende justeringer i arbejdsfordeling
  • Evner at arbejde fokuseret og struktureret i en hektisk hverdag
  • Udviser initiativ, overskud og handlekraft
  • Bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning
  • Er god til at samarbejde bredt
  • Dobbeltsprog vil være en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder:
Et udfordrende job med muligheder for selv at præge indholdet og få et stort selvstændigt ansvar i en organisation i udvikling og forandring. Der tilbydes regelmæssig supervision og gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på en solid indkøring til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet.

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattestfra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og AK eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Der kan ikke tilbydes bolig til stillingen.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med job nr. 689/19, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 9. december 2019
Tiltrædelse: 2. januar 2020 eller efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Ina Mathiassen
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning