Landsstyret imod kølledrab

En pressemeddelelse fastslår at denne drabsmetode ikke skal bruges i grønlandsk sælfangst.

Med denne pressemeddelse opfylder landsstyreformand Hans Enoksen et ønske fra Siumut og IA, der i Landstinget i dag ønskede landsstyrets og især landsstyreformandens utvetydige holdning til dette spørgsmål, der har skabt så megen røre i antisælfangstkredse og medier.

Hans Enoksen oplyser at landsstyret allerede den 26. marts gav afslag på brugen af køller som sekundært aflivningsvåben i sælfangst.

– Det skal her understreges, at Landsstyret har den klare holdning, at køller overhovedet ikke skal bruges i grønlandsk sælfangst, skriver Hans Enoksen.

Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for anvendelse af skibe til sælfangst og hvor dette kan ske.

– Great Greenland ønsker at sikre en stabil og tilstrækkelig tilførsel af sælskind og arbejdsgruppen skal undersøge hvorvidt der er mulighed for det. Arbejdsgruppen skal yderligere undersøge muligheder og begrænsninger for anvendelse af indhandlingsskibe til sælfangst.

Powered by Labrador CMS