Gå til hovedindhold
128

Dette jobopslag er udløbet

Børne-og Familieafdeling i Tasiilaq søger engangeret Socialrådgivere/Sagsbehandlere / Stillingerne er med bolig / Job nr. 649/19

Brænder du for at gøre en forskel for udsatte børn og familier?
Arbejder du anerkendende, inddragende og systematisk?
Har du erfaring fra eller interesse for Grønland?
Søger du nye arbejdsmæssige udfordringer og er du typen, som er vild med naturen?

Kan du svare ja til ovenstående, så er du sandsynligvis det rette match til vores Familieafdeling i Tasiilaq.
- Én Familieafdeling, hvor du er garanteret personlig og faglig udvikling, og i et område af Grønland, hvor vi kan garantere dig en oplevelse for livet.

De sociale forhold i Østgrønland og særligt i Tasiilaq har stor politisk og mediemæssigt opmærksomhed. Udfordringerne er store, men viljen til at tage fat om problemerne er stor, både lokalt og nationalt.

Vi har mange ambitioner for udsatte børn og familier, bl.a. at skabe trivsel og tryghed i barndommen med fokus på den tidlige og forebyggende indsats.

Vi søger dygtige og engagerede Socialrådgivere/Sagsbehandlere til familieområdet i Tasiilaq, som kan bidrage til at indfri vores ambitioner.

Om kommunen, byen og afdelingen

Byen Tasiilaq er den østligste by i Grønlands største kommune: Kommuneqarfik Sermersooq. Området omkring Tasiilaq byder på storslået natur og kulturelle oplevelser året rundt. Desuden er for de fleste sportsgrene gratis at benytte feks. fitness og crossfit.

Familieafdelingen i Tasiilaq sagsbehandler børnesagerne i de fem omkringliggende bygder. Vi samarbejder med familieafdelingen i Nuuk ift. opgaveløsningen af underretninger og socialfaglige undersøgelser.
Familieafdelingen i Tasiilaq er i gang med reorganisering - Vi tænker nyt samtidig med, at vi styrker kvaliteten af sagsbehandling og indsatserne.

Børne- og Familieområdet ledes af en fælles chef og består af Familieafdelingen og Børne- og Familie Centeret. Vi har et tæt samarbejde og har fælles adresse i Tasiilaq.

Om dine arbejdsopgaver

Sagsbehandling af det tidlige og forebyggende arbejde eller sagsbehandling vedr. anbragte børn og unge.
Opgaverne i forbindelse hermed knytter sig til udarbejdelse og opfølgning på handleplaner, iværksættelse af sociale indsatser samt opfølgning på samme. Alt i et tæt samarbejde med borgere og øvrige samarbejdspartnere.

Vores forventninger til dig:

Uddannelse som socialrådgiver, rådgivningsassistent med erfaring som sagsbehandler i myndighedsregi.

  • Evner at indgå i en konstruktiv og positiv dialog og samarbejde med målgruppe og kolleger
  • Er engageret, nysgerrig og udviklingsorienteret og ikke mindst, at du har respekt for og er ydmyg i forhold til den østgrønlandske kultur
  • Bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning.

Der kan findes yderligere oplysninger om forvaltningen og om Kommuneqarfik Sermersooq på kommunens hjemmeside, herunder om kommunens udviklingsprojekt for Tasiilaq og ny organisering af den kommunale administration i byen.

Familieafdelingen i Tasiilaq tilbyder:

  • Et udfordrende og spændende job med indflydelse og ansvar
  • Faglig sparring og løbende sagsgennemgang
  • Tæt samarbejde interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Regelmæssig supervision samt gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Vi lægger vægt på indkøring til både job og arbejdsplads og sikrer et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet
  • Som ansat vil dit engagement og indsats blive værdsat af både borgere, kollegaer og samarbejdspartnere

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og AK eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Straffe- og børneattest

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattestfra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

For yderligere oplysninger, kan kontaktes: Fagchef Lene Warwick, telefon: 367795.

 

 

Ansøgningsfrist: 25. oktober 2019
Tiltrædelse: 1. december 2019 eller efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Tasiilaq
Yderligere oplysninger fås hos: Lene Warwick
Telefon: +299 367795
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning