Russer over indlandsisen

Den russiske eventyrer Fidor Konyukov ankom torsdag med sin grønlandske rejseledsager Hans Aronsen velbeholdent til Ilulissat fra Isortoq i Ammassalik Kommune.

Fidor Konyukov (tv) og Hans Aronsen (med et barn på armen) blev modtaget af en mindre delegation, da de ankom til Ilulissat.

Turen over indlandsisen strakte sig over 1200 kilometer og varede i 18 dage.

40-årige Hans Aronsen, der kommer fra Søndre Upernavik i Upernavik kommune, men bor i Kangaatsiaq, tog turen over indlandsisen fra Qasigiannguit i april for at hente russeren i Isortoq.

Han fortæller, at han blev hyret som slædefører via et engelsk turistbureau i november.

–Turen forløb uden problemer, bortset fra tre dage hvor vi lå underdrejet på grund af storm.

Hordan kommunikerer en russer og en grønlænder så?

– Vi talte et sprog som ingen andre taler. Det var ikke noget problem. Vi forstod hinanden og morede os tit sammen, fortæller Hans Aronsen.

55-årige Fidor Konyukov har flere gange været i Nordpolen og Sydpolen i sejlbåd.

Powered by Labrador CMS