Gå til hovedindhold
135

Dette jobopslag er udløbet

2 Konsulenter til Borgerservice i Nuuk

Er du god til at servicere kunder/borgere? Og kan du se dig selv fra borgerens side og være med til at højne serviceniveauet? Så er du måske den vi søger.

 

Ansvarsområder:
Borgerservice er en central funktion i Kommuneqarfik Sermersooq, både overfor borgere og internt i organisationen. Et område med stor politisk bevågenhed, hvor god og korrekt service overfor borgerne ses som kommunens kerneydelse. Ansvarsområdet er meget bredt - lige fra sagsbehandling af vielser til udlevering af hvallicenser. Der er mange områder medarbejderen skal have indsigt i og dagligt kan operere med disse oplysninger.

 

Om dig:

·Har baggrund indenfor administration/kontor.

·Har et positivt menneskesyn og er imødekommende.

·Har struktur og overblik og kan prioritere mellem opgaver.

·Har erfaring eller interesse i selvbetjeningsløsninger.

·Har gode mundlige og skriftlige kundskaber indenfor grønlandsk, dansk og engelsk.

·Kan bevare stressniveauet nede i travle perioder.

 

Vi tilbyder:

·Gode faglige udviklingsmuligheder.

·Alsidige opgaver.

·Fokus på udvikling af afdelingen.

·Selvstændig opgaveløsning indenfor ansvarsområderne.

·Gode og engagerede kollegaer.

 

Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til borgerserviceleder Lone Rosengreen Pedersen, tlf. +299 367185 eller e-mail: Irpe@sermersooq.gl

 

Koncernservice er en forvaltning der med base på Rådhuset i Nuuk, indgår som en tværfaglig enhed på tværs af geografi samt forvaltningsmæssige opdelinger. Koncernservice består af Kommunikation, Kultur og Event, Økonomi, HR og Løn samt Borgerservice og Borgmestersekretariatet. Borgerservice i Nuuk skal bestå af 6 borgerservicemedarbejdere og 2 i telefonomstillingen.

 

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

 

Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.

 

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 889-23, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.

 

Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.

 

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2023

Søg denne stilling