Gå til hovedindhold
137

Dette jobopslag er udløbet

HR-konsulent til Kommune Qeqertalik Qeqertarsuaq

Har du interesse for at servicere og rådgive kommunens ledere i mangeartede opgaver inden for personaleadministration? Så søger Kommune Qeqertalik Qeqertarsuaq en HR-konsulent til ansættelse pr. 1. november 2021 eller efter aftale.

Du vil, i samarbejde med andre HR-ansatte i kommunen, være den eneste HR-konsulent i Qeqertarsuaq til at varetage HR-funktionen, men det sker ved en tæt kontakt og samarbejde med de forskellige lokale ledere i kommunen. Din nærmeste leder vil være bychefen. 

 

Som HR-konsulent vil du blive tilknyttet et HR-team der servicerer og rådgiver ledere i hele kommunen.

Arbejdsområde:

  • Administrativ håndtering af ansættelser og fratrædelser, herunder administration af personale- og vakantboliger i tæt samarbejde med ledelsen  
  • Tager vare om komplicerede personalesager i et konstruktivt samarbejde med ledelsen
  • Bidrager til løbende kvalitetssikring af procedurer og arbejdsgange i personalehåndteringen
  • Yder sparring, rådgivning og undervisning efter ønske og behov til ledere vedrørende personalemæssige spørgsmål og emner herunder ansættelsesmæssige forhold og indplacering i henhold til gældende overenskomst
  • Bidrager til at udvikle nye tiltag og initiativer
  • Medvirker aktivt til at realisere organisationens målsætning om respekt, ansvar og udvikling

Kvalifikationer:

  • Erfaring inden for HR
  • Kendskab til personaleadministration og overenskomster inden for offentlig myndighed i Grønland
  • Gerne have kendskab og erfaring med brugen af Mindkey
  • Gerne en relevant uddannelse inden for faget, eller tilsvarende
  • Udviser initiativ og handlekraft samt er serviceminded
  • Gode samarbejdsevner såvel internt som eksternt
  • Ansøgere der kan tale og skrive grønlandsk og dansk foretrækkes

Vi tilbyder:
Et udfordrende job hvor ansøger også kommer til at have medansvar i udviklingen af HR-funktionens administration og servicering af ledere, og derfor også løbende vil blive udviklet til at kunne varetage de komplicerede opgaver, der også er en del af hverdagen i HR.

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at straffeattesten skal vedlægges ansøgningen.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår vil ske efter gældende overenskomst med den til enhver tid gældende forhandlingsberettigede faglige organisation.

Der kan til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum/husleje med videre efter de til enhver tid gældende regler.

For yderligere spørgsmål til stillingen kan bychef Benedikte Mølgaard kontaktes på benm@qeqertalik.gl eller telefon nr. 38 72 06.

Ansøgning 

BEMÆRK: Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail eller post

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke

“Søg denne stilling".

Hvis du har problem med upload filer kontakt hr@qeqertalik.gl

 

Ansøgningsfrist 30. september 2021