Gå til hovedindhold
180

Dette jobopslag er udløbet

Kofoeds Skole Nuuk søger aktivitetsmedarbejder

Ønsker du at gøre en forskel for ledige, hjemløse og socialt udsatte mennesker i Nuuk? Vi søger en uddannet og engageret aktivitetsmedarbejder til Kofoeds Skole Nuuk.

 

Bliv en del af et stærkt team
Kofoeds Skole Nuuk har siden år 2016 arbejdet målrettet og inkluderende med udsatte borgere.

Sammen med en leder og 5 kollegaer udgør du Kofoeds Skole Nuuk. Du er rummelig og empatisk, og har forskellige erfaringer med målgruppen af udsatte med forskellige sociale og psykiske udfordringer.

 

Som medarbejder er det vores opgave at gøre det mere overskueligt at finde vej til et mere aktivt liv, hvad enten det drejer sig om at komme tilbage på arbejdsmarkedet eller få mere indhold i hverdagen.

 

Vi tilbyder:
Aktiviteter som for eksempel træsløjd, smykkefremstilling, benarbejde, syning, madlavning. Vi tager i svømmehallen og på ture ud i naturen. Vi har et kor og er glade for musik og sang.

 

Vi ønsker en aktivitetsmedarbejder som meget gerne er uddannet pædagog, som har socialpædagogisk erfaring og som formår at arbejde med målgruppen ud fra principperne om ”hjælp til selvhjælp”. Du skal kunne bevare overblik og sikre struktur og ro i kaotiske situationer.

 

Kofoeds Skole Nuuk er en selvejende institution, som tilbyder hjælp til selvhjælp til socialt udsatte voksne. Vi er et tilbud til mennesker, som gerne vil hjælpe sig selv til et bedre liv. Vi tilbyder et aktivt, udviklende og alkoholfrit socialt netværk for alle ledige og udsatte mennesker, som vil være med i et fællesskab, hvor der er plads til alle.


Arbejdsopgaver, bl.a.

  • Planlægge og gennemføre kreative aktiviteter og projekter, herunder ekskursioner.
  • Relationsarbejde.
  • Bisidder for eleverne efter behov.
  • Motiverende samtaler og aktiviteter.
  • Sammen med dine kolleger, planlægge og gennemføre kreative aktiviteter og projekter, herunder ekskursioner.
  • Opsøgende arbejde.
  • Husmøder.

 

Faglig profil  - erfaringer

  • Du har erfaring i at planlægge og gennemføre aktiviteter. 
  • Erfaring i pædagogisk arbejde med udsatte mennesker.

 

Faglig profil – uddannelse

  • Pædagogisk eller anden relevant uddannelse.
  • Gerne kørekort

 

Nødvendige personlige kompetencer

  • Det er en stor fordel hvis du er dobbeltsproget grønlandsk / dansk.
  • Du kan bevare overblik, struktur og ro i kaotiske situationer.
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret, samt have lyst til at bidrage til den faglige udvikling på stedet.
  • Du er god til skabe og bibeholde gode samarbejdsrelationer til vores målgruppe, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du har gode kommunikationsevner.
  • Du er psykisk robust.

 
Vi tilbyder
En arbejdsplads, hvor vi er stærkt orienteret omkring Det velfungerende team, og sætter således store kræfter ind i forhold til at bevare og udvikle den sociale kapital.

Vi ønsker at tillid, samarbejde og arbejdsglæde blandt de styrende elementer i vores arbejdsmiljø.
 
Vil du vide mere
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Gujo Thorsteinsson på tlf. (+ 299) 58 02 26, og har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte personalechef ved Kofoeds Skole Bente Fasmer på + 45 41 73 32 69.

 
Ansættelsesforhold mv.
Ansættelse pr. 1. april 2022. Stillingen er på gennemsnitlig 40 timer pr. uge. Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og AK om funktionsoverenskomst for ansatte i Grønlands Selvstyret og De Grønlandske kommuner.

 

Ansøgning
Din ansøgning med cv og eksamenspapirer sendes på mail:  jobmailKSN@kofoedsskole.gl

Din ansøgning skal være os i hænde senest torsdag den 10. februar 2022 klokken 12.00.

Vi regner med at holde ansættelsessamtaler den 22. og 24. februar 2022.