Find job
Dette jobopslag er udløbet
Katuaq søger Tekniker
Katuaq søger en tekniker til at være en del af Katuaqs teknikerstab, der udfører opgaver for Katuaq og for Katuaqs kunder og samarbejdspartnere. Arbejdet har primært at gøre med lyd- og lysproduktioner ifm. koncerter, teater, konferencer, møder etc. Derudover skal teknikeren også kunne fungere som streamingtekniker ifm. arrangementer og konferencer.
Du kommer til at indgå i Katuaqs tekniske afdeling, som består af teknikchef, teknikere, samt teknikerelever. Her vil du få en allround funktion med mulighed for at arbejde med bl.a. lyd, lys, sceneteknik, konferenceteknik, streamingteknik, samt opgaver der er forbundet med husets daglige drift.
Vi lægger vægt på, at:
- du er uddannet tekniker, eventtekniker eller har en anden solid erfaring på området.
- du har erfaring med afvikling af koncerter, konferencer og teater etc.
- du har erfaring med film- og Tv-produktioner.
- du brænder for dit fag og er kvalitetsbevidst med sans for detaljen.
- du har gode samarbejdsevner og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
- du kan arbejde selvstændigt og kan tilrettelægge dit arbejde.
Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter kvalifikationer.
Ansættelse pr. 1. januar 2023 eller snarest muligt.
Interesserede kan kontakte teknikchef Eigil Petersen på tlf. 55 22 45, eller mail: eigil@katuaq.gl.
Ansøgninger, vedlagt oplysninger om kvalifikationer samt referencer sendes til mail: thl@katuaq.gl.
Ansøgningsfristen er den 21. december 2022.
Om Katuaq
Katuaq er en erhvervsdrivende fond, der med udgangspunkt i Grønlands Kulturhus arbejder for at eksponere grønlandsk kultur i Grønland såvel som internationalt gennem opbygning af kulturelle netværk og partnerskaber. Katuaq driver egen biograf og café, ligesom vi er et møde- og konferencested og spillested. Katuaq samarbejder med mange forskellige foreninger, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner inden for kulturlivet.