Gå til hovedindhold
165

Dette jobopslag er udløbet

Retssekretær til Retten i Grønland

Vil du bidrage til ret og retfærdighed i Grønland?

 

 

 

Som retssekretær ved Retten i Grønland vil du blive tilknyttet Registreringen. Her kommer du til at løse en vigtig opgave med registrering af rettigheder over fast ejendom og løsøre i hele Grønland.   

Stillingerne kan omfatte selvstændig sagsbehandling i både retssagsafdelingen og Registreringen, men med hovedvægt på arbejdet i Registreringen.

Stillingen hører under Grønlands Domstole med fast tjenestested ved Retten i Grønland i Nuuk.

Sekretariatet ved Retten i Grønland er en mindre, fasttømret enhed, som består af 4 retssekretærer, en gruppeleder og 1 studentermedhjælper. Vi er desuden 3 jurister og en dommer, der står for retssagsbehandlingen.

 

Dine arbejdsopgaver:
Som retssekretær i Registreringen skal du forestå den daglige sagsbehandling af de indkomne dokumenter, som skal noteres i dagbogen for fast ejendom eller løsøre. Du skal kontrollere, om dokumenterne opfylder betingelserne for registrering. Herudover skal du registrere dokumenter i tingbogen eller personbogen.

 

I løbet af registreringens åbningstid, vil arbejdet endvidere omfatte personlig- og/eller telefonisk kontakt til borgerne og brugerne i Grønland vedrørende oplysninger i tingbogen eller personbogen.

 

Vi tilbyder et selvstændigt, afvekslende og udviklende arbejde på en arbejdsplads med gode muligheder for uddannelse.

 

Du vil få en grundig oplæring i forskellige typer af sager.

 

Vi forventer, at du:

  • Er kontoruddannet, gerne TNI eller lignende
  • Kan varetage selvstændig sagsbehandling
  • Er stabil og omhyggelig
  • Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Er dobbeltsproget
  • Er villig til at yde en god arbejdsindsats
  • Genkender dig selv i vores værdier og er villig til at leve op til dem

 

Vores krav til dig:
Det er en forudsætning for, at vi kan ansætte dig, at du opfylder vores høje krav til anseelse og adfærd. Vi skal derfor kunne indhente en tilfredsstillende, fuldstændig straffeattest på dig.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst mellem SIK og staten for kontorpersonale, eller overenskomst for HK-tilkaldte kontorfunktionærer. Ansøgere, der allerede er tjenestemænd, kan eventuelt tilbydes fortsat ansættelse på tjenestemandsvilkår. Til dobbeltsprogede medarbejdere kan der ydes et tolketillæg på 900 kr. om måneden. Herudover vil der evt. være mulighed for et personligt tillæg.

 

Hvis du kommer udefra, yder vi tiltrædelsesrejse og bohaveflytning i henhold til overenskomstens bestemmelser, ligesom du kan anvises bolig, som du skal betale husleje m.v. for efter gældende regler.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos souschef Lars-Christian Sinkbæk på tlf. 36 39 31 eller på lcs@domstol.gl

 

Ansøgning
Du skal sende din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse og kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale til os, så vi har den senest tirsdag den 15. januar 2019, kl. 12.00.

 

Vi forventer at afholde samtaler den 22. og 23 januar 2019. Vi anvender selvfølgelig videokonferenceudstyr, hvis du bor uden for Nuuk.

 

Ansøgningen sendes via mail til administrationsafdelingen på

 

post.administration@domstol.gl