Gå til hovedindhold
163

Dette jobopslag er udløbet

Regnskabsmedarbejdere til Grønlands Domstole

To stillinger som administrations- og regnskabsmedarbejder i Retten i Grønlands administrationsafdeling er ledig til besættelse hurtigst muligt.

 

Du bliver en del af administrationsafdelingens team, der består af administrationschefen, en controller og 3 regnskabs- og administrationsmedarbejdere.

 

Opgaverne i administrationsafdelingen består af en blanding af klassisk, stringent regnskabsarbejde kombineret med behandling af 14-dages og månedslønninger. Derudover varetager afdelingen administrationen af Grønlands Domstoles retsbygninger og øvrige ejendomme.

 

Administrationsafdelingen varetager Grønlands Domstoles regnskabsopgaver, men fungerer også som servicecenter for retterne og brugerne i administrative og regnskabsmæssige spørgsmål.

 

Vi lægger stor vægt på at yde en god service over for vores kollegaer og for Grønlands Domstoles brugere.

 

Samlet kan vi tilbyde en attraktiv, blandet buket af regnskabs- og administrative opgaver.

 

Vi søger kolleger med personligt overskud, som har lyst til at være med til at skabe resultater til gavn for retssikkerheden i Grønland og trivslen ved retten.

 

Du skal helst have gennemgået en kontoruddannelse TNI eller lignende, og du skal have erfaring med bogføring og regnskab.

 

Arbejdssproget er dansk og grønlandsk, og vi forventer, at du er dygtig til begge sprog.

 

Det vil være en fordel, at du har kørekort, men det er ikke noget krav.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse som regnskabsmedarbejder sker i henhold til gældende overenskomst med SIK.

 

Hvis du kommer fra en anden by end Nuuk, betaler vi tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter overenskomstens bestemmelser. Vi kan også anvise bolig, som du skal betale husleje mv. for efter de gældende regler. 

 

Vi vil i forbindelse med ansættelsesproceduren med dit samtykke indhente udskrift af kriminalregisteret.

 

 

 

Få mere at vide om stillingerne

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til administrationschef Kasper Skare på 36 39 92 eller controller Helle Koch Jensen på telefon 36 39 43.

 

Ansøgning

For begge stillinger gælder, at du skal sende din ansøgning til Retten i Grønland via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på linket nedenfor.

 

Vi beder om, at du i din ansøgning skriver om din motivation for at søge stillingen, din uddannelsesbaggrund og tidligere ansættelser.

 

CV, kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale skal uploades sammen med din ansøgning.

 

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 8. maj 2019, kl. 12.00.

 

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=122149&DepartmentId=9629&SkipAdvertisement=true

 

Ansættelsesproces

Vi holder samtaler løbende, så vi vil gerne have din ansøgning så hurtigt som muligt.

 

Begge stillinger er til besættelse snarest.