Gå til hovedindhold
125

Dette jobopslag er udløbet

Receptionist til Sermersooq Kredsret

Servicemedarbejder til receptionen i Sermersooq Kredsret og Retten i Grønland
”Hvis du er åben og imødekommende og tilmed har lyst til at yde den bedste service. Og jeg er sikker på, at du bliver rigtig glad for det i vores team. Vi står i hvert fald klar til at tage godt imod en ny kollega,” fortæller administrerende kredsdommer Kristine Olsvig.

Din nye arbejdsdag  
Som servicemedarbejder bemander du rettens reception, hvorfra du tager imod henvendelser fra rettens brugere såvel borgerne som de professionelle brugere. Du bliver rettens ansigt udadtil, og skal sikre brugerne en god og professionel oplevelse. Vi lægger stor vægt på at behandle alle henvendelser med respekt og på at kunne give alle et fyldestgørende svar.

 Du har sans for detaljen, når du sikrer dig, at kredsrettens offentlige områder fremstår pæne og ryddelige.

 

For den rette ansøger vil der være mulighed for lettere kontoropgave såsom ekspedition af sager.

 

Dine primære opgaver er at:

  • Bemande receptionen og tage imod telefoniske henvendelser fra rettens brugere, og når de fysisk henvender sig i retten.
  • løse en række praktiske opgaver såsom aflevering og afhentning af post
  • lettere kontorarbejde
  • Klargøring og servicering af rets- og mødelokaler

 

”Det er primært servicering af rettens brugere i samarbejde med dine kollegaer i kredsretten. Og vi skal selvfølgelig nok sørge for, at du kommer godt ind i det.” – Kristine.

En både professionel og sjov hverdag
Kredsretten og Retten i Grønland består af 45 kolleger og er en hyggelig og uformel arbejdsplads, der varetager vigtige sager på professionel vis, men vi glemmer ikke at have det sjovt, mens vi er på arbejde.

 

Derudover er vi en moderne arbejdsplads med de nyeste arbejdsredskaber, så vi kan levere et godt stykke arbejde. Ydermere er det vigtigt for os, at borgerne har tillid til det, vi laver.

”Vi er meget åbne og lattermilde.” – Kristine

Flere indgange til dit nye eventyr

  • Det er et krav, at du er stabil og omhyggelig.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt.
  • Du er venlig og imødekommende
  • Du er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Arbejdssproget er grønlandsk og dansk, og det vil derfor være en fordel, men ikke et krav, hvis du er dygtig til begge sprog.
  • Du kan fremvise straffeattest.

 

”Du skal selvfølgelig være åben over for nye udfordringer, og så skal du egentlig bare have en god energi ligesom os.” – Kristine


Er du interesseret?
Du skal sende din ansøgning til Retten i Grønland via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på linket nedenfor.

 

https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=134598&DepartmentId=9626&SkipAdvertisement=true

 

 

 

Vi vil gerne høre om din motivation for at søge stillingen, din uddannelsesbaggrund og tidligere ansættelser. CV, kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale skal uploades sammen med din ansøgning. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 21. september 2020 kl. 12.00.

 

Ansættelsesproces
Vi holder samtaler løbende. For ansøgere, som ikke er bosiddende i Nuuk, vil der være mulighed for at deltage i en ansættelsessamtale via televideo. Stillingen er til besættelse snarest.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst med SIK. Hvis du kommer fra en anden by end Nuuk, betaler vi tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter overenskomstens bestemmelser. Vi kan også anvise bolig, som du skal betale husleje mv. for efter de gældende regler.

 

Vi vil i forbindelse med ansættelsesproceduren med dit samtykke indhente udskrift af kriminalregisteret.

 

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til administrerende kredsdommer Kristine Olsvig på tlf. +299 36 38 28 eller ved at skrive til kro@domstol.gl.