Gå til hovedindhold
146

Dette jobopslag er udløbet

Brugseni Ilulissat søger slagtersvend

Vi søger en kvalitetsbevidst slagtersvend, til vores slagterafdeling i Ilulissat. Du bliver en del af et topmotiveret team, som skal pleje og profilere slagterafdelingen samt vores delikatesse. Som team bliver det jeres job at sikre, at vores kunder møder den bedste kvalitet og service samt finder varerne både indbydende og præsentable.

Du vil få en alsidig hverdag, hvor dine primære opgaver vil være udskæring af fersk kød, fokus på kvalitet, produktion og hygiejne. Som en del af dit arbejde, vil du også have din gang i vores delikatesseafdeling og hjælpe til med diverse fagrelevante opgaver.

Slagter- & delikatesseafdelingen er normeret til at bestå af en slagtermester og 3 slagtersvende samt 5 delikatessemedarbejdere. Afdelingen er et åbent område med betjent disk. Der er fuldt udsyn til butikken og der vil derfor være direkte kundekontakt.

Kunne dette have interesse, så vil vi se frem til at høre fra dig.

Din profil

  • Uddannet slagter
  • Kvalitets- og ansvarsbevidst
  • Udviser høj hygiejnestandard
  • Er en udadvendt person med gode samarbejdsevner og godt humør
  • Har viljen til succes og vil være en del af et team
  • Yder god service til kunder ved betjent disk

Vi kan tilbyde

  • Du får mulighed for at vise og udvikle din faglige kunnen
  • Et spændende job i et dynamisk arbejdsmiljø, i en relativ ny butik, hvor varekvalitet og kundeservice sættes i højsædet
  • Du får mulighed for at arbejde med traditionelle råvarer samt lokale grønlandske råvarer
  • Nybygget og moderne afdeling med betjent disk
  • Løn efter kvalifikationer, herunder mulighed for personalebolig, til- og fratrædelsesrejse inkl. bohaveflytning ved kontraktopnåelse
  • Attraktiv personalekøbsordning

Ansøgninger sendes via vores hjemmeside www.brugseni.gl/job (og ikke via e-mail).

Der holdes løbende samtaler.

Yderligere oplysninger

Tiltrædelse: 1. november 2023 eller efter aftale.

Spørgsmål om stillingen

Kontakt salgschef Jes Nyborg telefon: +299 483422 eller mail: jes.nyborg@knb.gl

Om Ilulissat

Ilulissat er Grønlands største turistby med ca. 4.900 indbyggere. Byen er kendt for sin fantastiske natur og smukke isfjelde. Der er mange forskellige aktiviteter for alle aldre. Der er et aktivt bymiljø med gode indkøbsmuligheder, restauranter og caféer. Ilulissats beliggenhed giver rig mulighed for jagt, fiskeri og sejlads.

 

Webside: www.brugseni.gl

Facebook & LinkedIn: Kalaallit Nunaanni Brugseni

Arbejdssted
Alanngugasik 4
3952 Ilulissat
Grønland
  Ansøgningsfrist:
24. september 2023

Søg stillingen