Gå til hovedindhold
137

Dette jobopslag er udløbet

Projektleder – nye lufthavnsbygninger

Har du stærke kompetencer for projektledelse?  Brænder du for at arbejde i bygherrerollen indenfor bygherreleverancer og byggeri - så er du muligvis vores nye kollega

 

Kalaallit Airports Holding A/S har påbegyndt totalentreprisen for bygningsarbejderne til den nye lufthavn i Ilulissat. Vi søger derfor en projektleder til bygherrerollen for færdiggørelse og opførsel af disse opgaver.  

Generel jobbeskrivelse

Som Projektleder i Kalaallit Airports Holding A/S indgår du i vores tekniske team, hvor der både arbejdes specialiseret og tværfagligt med de mangeartede opgaver omkring lufthavnsprojekternes udførelse og idriftsættelse.  Du vil i dagligdagen referere til Projektchefen for Bygninger. 

 

Vores hovedkontor er placeret i Nuuk, hvor Projektlederen får sit primære arbejdssted. Det er dog også en mulighed at Projektlederen har sin faste lokation i Ilulissat.  Der må forventes en del rejseaktivitet i forbindelse med jobbet. 

 

Kalaallit Airports Holding A/S er en offentligt ejet virksomhed, som udfører Grønlands tre nye lufthavnsprojekter, i henholdsvis Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.  Kompleksiteten i vores projekter gør arbejdsopgaverne udfordrende og alsidige.  Dagligdagen byder på bredt tværfagligt arbejde, både overfor rådgivere, myndigheder og entreprenører. 

 

Primære arbejdsopgaver/ kompetencer:

  • Bygherrerolle ifm. gennemførelse af lufthavnsbygningernes totalentrepriser  

·       Koordinere opgaver imellem rådgivere og samarbejdspartnere

·       Gennemførelse og koordinering af bygherreleverancer 

  • Kendskab til det digitale byggeri.  Byggeweb anvendes på projekterne – fra projektering til aflevering
  • Kendskab til Office pakken, programmer til tegningsgennemgang o.l.
  • Kendskab til totalentrepriseforløb, udbudsmateriale, overslag, anlægsbudgetter o.l. 
  • Forståelse for kontrakt-/ aftaleopfølgning med rådgivere, leverandører og entreprenører 

 

 

 

 

 

Din profil

Der lægges stor vægt på erfaring med projektledelse- og styring. Din uddannelsesmæssige baggrund er f.eks. ingeniør, arkitekt eller lignede, hvor professionel projektledelse indenfor byggeriet har været en benyttet arbejdsform.

Da vi er en lille organisation, hvor forventningerne er høje fra både politisk og offentlighedens side, er det vigtigt, at du kan trives og kan begå dig i et alsidigt miljø med en dagligdag i højt tempo.

Du skal have et godt overblik, på en arbejdsplads hvor rådgiversamarbejde og tværfaglig opgaveløsning udgøre en stor del af hverdagen.

Du skal være stærk skriftlig, da en stor del at arbejdet bestå i afrapportering, dokumentation og videreformidling overfor samarbejspartnere og direktion.

Vi forventer derfor at du:

  • Har indgående erfaring med projektledelse af byggeri samt totalentrepriseform  
  • Har indgående erfaring i at samarbejde med bygherrerådgivere, rådgivere og entreprenører
  • Har indgående erfaring med kvalitetssikringsarbejde og dokumentation på højt niveau
  • Er udadvendt, engageret, fleksibel og åben for nye ideer
  • Er daglig bruger af Office pakken og lignende it-systemer
  • Har kendskab til byggeweb
  • Kan begå dig på engelsk 

Vi tilbyder: 

Aflønning i overensstemmelse med stillingens krav, på individuelle vilkår. Ferie mv. optjenes og afvikles i henhold til den grønlandske ferielov.

 

Det er en betingelse for ansættelsen, at Projektlederen kan godkendes til sikkerhedsniveau ”FORTROLIGT” af Grønlands Selvstyre samt kunne opretholde denne godkendelse i hele ansættelsesperioden. Godkendelsen sker på baggrund af en undersøgelse, der foretages af Politiets Efterretningstjeneste.

 

Send din ansøgning vedlagt CV og relevante eksamenspapirer/certifikater til HR-funktionen via mail til xtk@kair.gl senest søndag den 26. september 2021.