Gå til hovedindhold
132

Dette jobopslag er udløbet

PROJEKTCHEF TIL KALAALLIT AIRPORTS HOLDING A/S

Kalaallit Airports Holdings A/S, er et offentligt ejet aktieselskab, hvis formål er at anlægge, eje og drive de nye lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. I forbindelse med etableringen af lufthavnene søger Kalaallit Airports Holding A/S en erfaren Projektchef, til området, Bygninger, der får ansvaret for fremdriften på alle aspekter af Kalaallit Airports Holdings A/S’ bygningsrelaterede opgaver, herunder planlægning, koordineringen samt udførsel.  Stillingen er en projektansættelse der løber frem til projekternes færdiggørelse (pt. forventet ultimo 2024).

 

Stillingen er placeret i Nuuk og refererer til Projektdirektøren.

 

Projektchefen for Bygninger har, i samarbejde med projektdirektøren, ansvaret for fremdriften på alle aspekter af Selskabets bygningsrelaterede opgaver, herunder planlægning, koordineringen samt udførsel.  Arbejdet skal i dagligdagen ske i tæt tværfagligt samarbejde med Kalaallit Airports Holdings A/S ’øvrige afdelinger (Anlæg, Myndigheder, Teknik og Drift).  Ud over det interne samarbejde, skal Projektchefen ligeledes koordinere og sikre fremdrift med øvrige samarbejdspartnere, i forhold til ekstern rådgivning og leverandører.

 

De anførte aktiviteter kan ændres over tid, uden at dette ændrer ved ansættelsens øvrige forhold. Afhængig af aktivitet vil der være ca. 60 årlige rejsedage.

 

Den rette kandidat har solid og indgående erfaring med projektledelse af større projekter. Desuden er det essentielt at vedkommende trives og kan begå sig i et mangfoldigt arbejdsmiljø.

  • Er uddannet civil-, akademi-, diplom- eller teknikumingeniør eller lignende
  • Projektledelse og -styring inden for bygning og anlæg
  • Erfaring med totalentrepriser
  • Gerne erfaring med personaleledelse ift. Projektledere
  • Gerne erfaring med arktiske forhold
  • Erfaring med tværfaglig koordinering imellem entreprisekontrakter og bygherreleverancer
  • Erfaring med udarbejdelse og gennemførsel af udbud
  • Gerne erfaring med brug af byggeweb, herunder digitalt tilsyn og digital aflevering

 

Der er tale om en attraktiv stilling med direkte ansvar for at fremdriften i Kalaallit Airports Holdings A/S' visioner og mål, der kontinuerligt omsættes til praktisk, fysisk og teknisk fremdrift, samt økonomisk og tidsmæssig udvikling i overensstemmelse med Selskabets målsætninger.

 

Kalaallit Airports Holding A/S har indgået samarbejde med Pointer A/S om denne rekruttering. Du er derfor velkommen til at kontakte direktør Inger Ingvardsen hos Pointer A/S på +45 29 36 86 36 for uddybende information. Enhver henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

 

Ansøgning sendes snarest og gerne senest d. 30. juni 2021 til kam@pointersearch.dk.