Gå til hovedindhold
127

Dette jobopslag er udløbet

Administrationsleder

Brænder du for administration og koordinering, og har du engagementet og kompetencerne til at bidrage til en serviceminded og effektiv drift af administrationen? Så er du måske vores nye kollega i Kalaallit Airports A/S - en arbejdsplads i rivende udvikling.

 

Kalaallit Airports A/S blev stiftet i 2016 og vores formål er at anlægge, eje og drive lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Vi er kommet rigtig godt fra start, og har brug for ekstra kompetencer på kontoret.

 

Generel jobbeskrivelse

Vi søger nu en dygtig administrationsleder, som har overblikket og kan skabe struktur i en hektisk hverdag. Som administrationsleder vil du få en stor kontaktflade og arbejde med mange forskellige typer af opgaver, så det er vigtigt, at du kan prioritere både tid og opgaver.

Tempoet i organisationen er højt, og der stilles store krav til kvaliteten i opgaveløsningen, ofte med korte deadlines, så det er vigtigt, at du trives med udfordringer, og sætter en ære i at få afsluttet opgaver til tiden. Da vi er en lille organisation under konstant forandring, er det vigtigt, at du er omstillingsparat, og sætter en ære i løbende at etablere effektive strukturer. 

Stillingen refererer til den Administrerende direktør.

Ansvar og arbejdsopgaver:

  • Daglig drift og administration herunder journalisering, mødeforberedelse, telefonbetjening m.v.
  • Udarbejde og implementere effektive arbejdsgange på kontoret.
  • Løbende understøttelse af direktionen via assistance med udarbejdelse af diverse skriftlige sagsfremstillinger, præsentationer, rejsebooking, kalenderplanlægning etc.
  • Ekspedition af pressemeddelelser og vedligeholdelse af website i samarbejde med vores kommunikationskonsulent.
  • Opfølgning på IT-aftaler samt forefaldende kontorarbejde.

Den ideelle kandidat

  • Dokumenteret uddannelse indenfor administration.
  • Flair for IT og erfaring med MS Office
  • Struktureret og robust under pres
  • Gode kommunikationsevner i både skrift og tale
  • Grønlandsk, dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.
  • Personligt drive og lyst til at være med i en opbygningsfase
  • Gerne erfaring fra lignende stilling

 

Vi tilbyder: 
Et spændende og udfordrende job med masser af ansvar. Et engageret team med kompetente kollegaer, der alle brænder for sagen.

Aflønning sker i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Stillingen opslås ikke med personalebolig.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Administrerende direktør, Steffen Ulrich-Lynge, steffen@kair.gl, mobil: +299 554433.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende, så send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer på mail: steffen@kair.gl senest 21.01.19 dato 2019 klokken 12.00.