Gå til hovedindhold
109

Dette jobopslag er udløbet

Iserit A/S søger en Controller til Nuuk

Iserit A/S ønsker at styrke controllerfunktionen og søger derfor en erfaren Controller til vores kontor i Nuuk. Der er tale om en selvstændig stilling med varierende arbejdsopgaver, hvor man bliver udfordret både fagligt og personligt.

 

Vi er 30 engagerede medarbejdere fordelt i Nuuk, Tasiilaq og Paamiut. Vi har et meget tæt samarbejde afdelingerne og kontorerne imellem, og vi søger derfor den rette kollega, som kan indgå i vores organisation med faglig dygtighed, evne til at samarbejde på tværs af faglige skel og et godt humør.

 

Jobbet som Controller i Nuuk:

De 3 Controllere er placeret i Forvaltningsafdelingen, som er en stabsfunktion i Iserit A/S.  Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du vil få indflydelse på planlægningen af stillingsindholdet i samarbejde med Teamlederen og Finans Controlleren.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Omkostningsanalyser og kontrol af forretningsgange.
  • Kontrol af den daglige drift i Iserit A/S.
  • Gennemførelse af løbende forvaltningsrevision.
  • Udarbejdelse af statistikker og rapportering til ledelsen.
  • Diverse ad hoc analyser.

 

Dine kvalifikationer:

  • Du har en relevant uddannelse som merkonom, HD, cand. merc, eller lignende akademiuddannelse, men det er intet krav, blot du er kompetent.
  • Du er kvalitets- og ansvarsbevidst, har gennemslagskraft og kan lide at arbejde selvstændigt. Du formår ligeledes at planlægge og følge op på opgaver.
  • Du har erfaring økonomi, statistik- og analysearbejde.
  • Du er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt.
  • Du har væsentlig flair for tal, økonomi og IT – herunder Excel på udvidet niveau.
  • Du er fuldt dobbeltsproget (grønlandsk – dansk).

 

Dine personlige egenskaber:

Du er positiv og omgængelig og kommunikerer godt med mange typer af mennesker. Den rette person arbejder struktureret med et skarpt blik for holdbare og konstruktive løsninger og kan levere god support og service overfor vores kunder samt kollegaer.

 

Vi tilbyder

  • En attraktiv arbejdsplads og et ansvarsfuldt og selvstændigt job med varierende arbejdsopgaver med faglige og personlige udfordringer på både kort og lang sigt.
  • En attraktiv løn og pensionsordning der modsvarer dine kvalifikationer.
  • Faglig og personlig udvikling.

 

Til jobbet kan anvises bolig, for hvilken der betales depositum, husleje mv. efter de til enhver tid gældende regler.

 

Tiltrædelse pr. 1. februar 2019, eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette kollega.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til HR Chef, Betina Nornild, tlf: +299 36 30 08, mail: beb@iserit.gl eller Teamleder Controlling, Ivalo Egede, tlf: +299 36 30 06, mail: ive@iserit.gl.  

 

Send venligst din ansøgning mærket ”Controller, Nuuk”, vedlagt CV og relevante bilag til:                           

Iserit A/S

Postboks 1539

3900 Nuuk

 Ansøgningsfrist: Søndag, den 6. januar 2019                                                                                           

Mail: job@iserit.gl

 

 

Se også stillingsopslaget på vores hjemmeside www.iserit.gl, hvor du kan læse mere om Iserit A/S.