Gå til hovedindhold
70

Dette jobopslag er udløbet

Søger byggeleder i Qaqortoq

INUPLAN A/S vil gerne styrke sin afdeling i Qaqortoq med en ingeniør eller bygningskonstruktør med erfaring indenfor byggeledelse og fagtilsyn.

Du kommer til at være en del af et spændende kontor, hvor et godt arbejdsmiljø værdsættes og hvor kompetent rådgivning og medarbejderudvikling sættes højt.

Afhængigt af dine kompetencer vil der være mulighed for at deltage i de mangeartede opgaver vi har i Sydgrønland, hvor du får mulighed for at anvende din teoretiske viden på løsning af konkrete tekniske opgaver indenfor bygge- og anlægsområdet.

Du skal kunne samarbejde med dine kollegaer og vores samarbejdspartnere, herunder arkitekter, entreprenører og bygherrer.

Vi lægger vægt på at du kan arbejde selvstændigt på et højt fagligt niveau, hvor frihed under eget ansvar også prioriteres højt i firmaet.

Det vil være en fordel at være uddannet arbejdsmiljøkoordinator, men det er ikke et krav da uddannelse til arbejdsmiljøkoordinator kan arrangeres.

 

Om INUPLAN A/S

Inuplan har pt. ca. 30 medarbejdere med hovedkontor i Nuuk og med afdelinger i Qaqortoq og Ilulissat. Vi dækker ydelsesområderne byggeri, anlæg-og infrastruktur, miljø- og renovering, bygherrerådgivning og planlægning.

Vi prioriterer udvikling af vores tekniske kompetencer højt og har løbende behov for inspiration og ny viden.

Vi har brug for din erfaring og kompetence indenfor rådgiverbranchen, hvor du sammen med andre dygtige medarbejdere vil indgå i en virksomhed, hvor ansvar, kvalitetsrådgivning og bæredygtighed vægtes højt.

Send din ansøgning

Hvis ovenstående har vakt din interesse, er du meget velkomne til at indsende en ansøgning til adm. direktør Ujarak Rosing Petersen urp@inuplan.gl hvor nærmere oplysninger om vilkår og generelt om Inuplan kan fås.

For en kommende medarbejder uden for Qaqortoq kan Inuplan tilbyde tiltrædelsesrejse. Derudover kan vi tilbyde bohaveflytning samt være behjælpelig med personalebolig.