Gå til hovedindhold
140

Dette jobopslag er udløbet

ANALYTISK STÆRK MEDARBEJDER MED GODE FORMIDLINGSEVNER OG INTERESSE FOR MENNESKERETTIGHEDER TIL TIDSBEGRÆNSET STILLING I NUUK

Har du en juridisk, samfundsfaglig eller kommunikationsfaglig baggrund, kan du arbejde selvstændigt og har du viden om menneskerettigheder og grønlandske forhold? Så kan du være med til at gøre en forskel for menneskerettighederne i Grønland.


 

Institut for Menneskerettigheder har til opgave at overvåge og rapportere om menneskerettighedssituationen i Danmark og Grønland og yde uafhængig rådgivning til blandt andet danske og grønlandske myndigheder, FN, EU og Europarådet.

 

Vi søger en akademisk medarbejder bosat i Grønland med en relevant uddannelse (jura/samfundsvidenskab/kommunikation eller lignende) og viden om menneskerettigheder og grønlandske forhold. Erfaring med projektledelse er en fordel.

OM JOBBET
I 2021 startede vi en ny indsats op, som har til formål at styrke og fastholde kendskabet til menneskerettigheder i Grønland. Blandt andet udarbejder vi materialer om menneskerettigheder i en grønlandsk kontekst. Denne indsats vil du være en del af.

 

En vigtig del af vores arbejde består i at samarbejde med grønlandske institutioner og organisationer, primært Grønlands Råd for Menneskerettigheder. En del af dit arbejde vil derfor foregå i samarbejde med rådet og dets sekretariat.

 

Dine opgaver vil bestå i at:

  • Være tovholder på dele af indsatsen, såsom afholdelse af seminarer og udarbejdelse af læringsmaterialer.

  • Formidle analyser om menneskerettighedssituationen i Grønland.

  • Samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder og andre relevante menneskerettighedsaktører i Grønland såsom talsmandsinstitutionerne og universitetet.

 

Du vil afhængigt af din erfaring og evner evt. også skulle udtale dig til pressen.

OM DIG
Du skal være fagligt stærk og en god kommunikator, og du skal kunne håndtere flere processer på en gang.

 

Det er centralt, at du hurtigt kan sætte dig ind i nyt stof og har let ved at formidle menneskerettighedsrelaterede problemstillinger. Du skal samtidig kunne arbejde sammen med en bred vifte af aktører i Grønland og potentielt internationalt.

 

Vi lægger vægt på, at du:
·      Har en relevant uddannelse
·      Har et indgående kendskab til grønlandske forhold
·      Har stærke analytiske evner
·      Er en god formidler
·      Kan lide at arbejde selvstændigt og løsningsorienteret
·      Har erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper
·      Har erfaring med projektledelse

 

Sprogkundskaber på både grønlandsk, dansk og engelsk er en fordel.

 

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Du vil som udgangspunkt blive ansat som fuldmægtig.

Stillingen er en fuldtidsstilling på gennemsnitlig 40 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Du kan evt. forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer.

 

Arbejdsstedet er i Nuuk. Der anvises ikke personalebolig til stillingen.

Stillingen er tidsbegrænset til 9 måneder.

 

ANSØGNINGSFRIST OG TILTRÆDELSE
Ansøgningsfristen er 22. maj 2022. Vi forventer at afholde samtaler i slutningen af maj måned. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

 

Ansøgning med CV og eksamensbevis, inkl. karakterer, sendes via linket her på siden. Ansøgninger uden de nævnte bilag vil ikke blive taget i betragtning.

 

KONTAKT
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt specialkonsulent Nadja Filskov på tlf. +45 9132 5658 eller juridisk rådgiver Pernille Benjaminsen på +299 52 03 18.

 

Søg denne stilling