Gå til hovedindhold
86

Innovation Greenland søger konsulent / specialkonsulent

Brænder du for at være med til at fremme bæredygtig innovation og iværksætteri i hele Grønland?

Innovation Greenland søger en konsulent (eller specialkonsulent) som skal være med til at udvikle vores ydelser, så de bliver endnu mere relevante for iværksættere og erhvervsdrivende.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte kompetenceudviklingsforløb for iværksættere og erhvervskonsulenter. Dette indebærer udvikling af kurser og længerevarende forløb, herunder produktion af materialer og afholdelse af kurser, sparringsforløb, med videre.

Vi lægger vægt på teamarbejde i opgaveløsningen, hvorfor du sjældent vil skulle løse en opgave helt alene. Da vi har en lille organisation, vil du have mange forskellige typer af opgaver, og i visse tilfælde skal du være klar på at afhjælpe de andre i teamet.

Arbejdspladsen er i Nuuk, men der vil også være noget rejseaktivitet internt i Grønland. Første arbejdsdag vil være 1. juni 2021.

Dine kvalifikationer
En lang videregående uddannelse inden for erhvervsøkonomi, eller andet relevant.

Erfaring med iværksætteri er en fordel.

Da du arbejder i krydsfeltet mellem et offentligt system og iværksættere, skal du både have forståelse for at arbejde med mennesker og administrative krav.

Det er en fordel, hvis du både taler og skriver grønlandsk, dansk og engelsk.

Ansættelsesforhold
Du kommer til at arbejde i et uformelt miljø, hvor hverdagen er præget af højt humør, og hvor uenigheder håndteres med kompromissøgende fleksibilitet.

Din ansættelse bliver i Innovation Greenland, med reference til Direktør Christian Wennecke. Der er p.t. fem medarbejdere i Innovation Greenland, og vi sidder i det nystartede Innovation Centeri, hvor vi kommer til at have en dagligdag med andre innovationsinteresserede.

Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikation, i individuelt forhandlet kontrakt.

Der er mulighed for midlertidig personalebolig i Innovation Centeri.

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan stiles til Direktør Christian Wennecke på telefon (+299) 56 23 78 eller på mail: christian@innovation.gl

 

Send ansøgning, sammen med CV og relevant dokumentation til christian@innovation.gl, senest den 25. april, kl 12. Samtaler afholdes tirsdag den 28. april.