Gå til hovedindhold
165

Dette jobopslag er udløbet

Teknisk leder til Teknisk afdeling, Ilisimatusarfik

Vi søger en teknisk leder til teknisk afdeling, hvis overordnede ansvar er at sikre, at Ilisimatusarfik bygninger vedligeholdes, og at alle vores kollegaer har de bedst mulige omgivelser at udføre deres arbejdsopgaver i. Vi er et team på 3 kollegaer, der arbejder med drift og vedligehold på bygningerne Ilimmarfik og Ilinniarfissuaq.

Du vil referere til universitetsdirektøren.

Som leder af teknisk afdeling er dine primære arbejdsopgaver følgende:

  • Føre tilsyn med hovedsædet på campus Ilimmarfik og Ilinniarfissuaq samt tilhørende bygninger, herunder tekniske installationer og udendørs arealer.
  • Stå for licitationer og indhentning af tilbud.
  • Stå for service og vedligeholdelsesopgaver på bygninger, installationer og andet udstyr.
  • Løse mindre håndværksmæssige og praktiske opgaver i bygningerne.
  • Kontaktperson og koordinering af opgaver med eksterne håndværkere og tekniske leverandører vedr. bygninger,
  • Teamkoordinatorrolle med ansvar for at koordinere daglige opgaver vedr. bygningerne. 

For at nå i mål hjælper alle i afdelingen hinanden -og derfor skal du være parat til at bidrage til løbende ad hoc-opgaver, store som små.

Selvstændig og fleksibel kollega med teknisk forståelse indenfor bygningsdrift.
Du har en relevant byggeteknisk uddannelsesbaggrund, og gerne med en håndværksmæssig uddannelsesbaggrund, og kommer med erfaring fra en lignende stilling som f.eks. servicetekniker eller ejendomstekniker. Herfra har du erfaring og forståelse for teknikken i en bygning, såvel varme, vand, el, køl, ventilation og CTS-styring. Har du også erfaring med brandsikkerhed som ABA, ABV og ABS er det en fordel.

Du arbejder selvstændigt og har et godt overblik, hvorfra du prioriterer og får igangsat de nødvendige opgaver, så de fysiske rammer er i orden for vores kollegaer. Du er serviceminded og sætter en ære i, at bygningsdriften som helhed leverer en service af høj kvalitet til alle parter. Derfor er det væsentligt, at du har gode samarbejdsevner - og er fleksibel og handlekraftig.

Du har flair for IT og har erfaring med Microsoft Office.

Afvekslende hverdag i et team med stærkt fællesskab

Du får en afvekslende stilling i tæt samarbejde med dine kollegaer og i et engageret team, hvor vi bakker hinanden op og hjælper der, hvor det brænder på.

Kontakt/information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Universitetsdirektør Henriette Rosing på tlf. + 299 385603. 
Ønsker du yderligere information om Grønlands Universitet, kan du læse mere på www.uni.gl

Om Ilisimatusarfik.
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 og har pt. 11 forskellige uddannelser inkl. tilbud om enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau. Ilisimatusarfik er et arktisk universitet, der skaber viden og innovation i en region under hastig udvikling.  Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.

Ilisimatusarfik består af 4 institutter:  

  • Institut for Kultur, Sprog og Historie
  • Institut for Læring med læreruddannelse, videreuddannelse af folkeskolelærere
  • Institut for sygepleje og Sundhedsvidenskab med sygeplejerskeuddannelsen
  • Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik.

Om Fællesadministrationen:
Fællesadministrationen servicerer hele universitetet. Den ledes af universitetsdirektøren. Fællesadministrationen har afdelinger i Ilimmarfik og i Ilinniarfissuaq. Afdelingerne arbejder tæt sammen med de faglige enheder, men arbejder også sammen indbyrdes. Fællesadministrationens opgaver er: studieadministration, personaleadministration, betjening af bestyrelse og Akademisk Råd samt øvrige servicefunktioner for universitetets ansatte og studerende. Fællesadministrationen står også for bygningsmæssig drift af Ilimmarfik.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning