Find job
Dette jobopslag er udløbet
GrønlandsBANKEN søger en Dataanalytiker
Til en nyoprettet stilling søger vi en dygtig og udviklingsparat Dataanalytiker til bankens hovedkontor i Nuuk.
Banken søger til Data- og Analyseteamet en dygtig analytiker, som brænder for at være med til at bygge området op. Teamet er nyt, og banken ønsker at opbygge et moderne dataunivers, hvor data skal leve i hele banken. Jobbet giver dermed også stor grad af indflydelse på egen personlig udvikling og bankens udvikling på området.
GrønlandsBANKEN er del af datacentralen BEC Financial Technologies, som danner infrastrukturen for bankens IT.
Du bliver en del af et alsidigt team på 3 personer. Du vil i tæt samarbejde i teamet blandet andet arbejde med:
- programmere og klargøre data
- deltage i at skabe datadrevne beslutninger
- bygge og visualisere data i BI
- være med til at opbygge, sikre samt udvikle standarder og dokumentation på dataområdet
- deltage i analyser med basis i datadrevne modeller bl.a. i Excel
- indgå i teamets øvrige opgaver, herunder myndighedsindberetninger, kontroller mm.
Vi forestiller os, at du har relevant baggrund og:
- har lyst til at være med til at opbygge et alsidigt datateam
- har god talforståelse og analytisk sans
- har erfaring med programmering, og kan overskue store datamængder
- har fokus på at sikre kvaliteten af dit arbejde
- har forståelse for de forretningsmæssige sider af dit arbejde og kan oversætte behov til løsninger
- arbejder selvstændigt og resultatorienteret
Vi tilbyder:
- Et spændende job i et solidt pengeinstitut i vækst
- Udfordrende opgaver i en branche med stigende lovkrav og øget kompleksitet
- En arbejdsplads med højt til loftet og en uformel omgangstone, der tager afsæt i vores værdier: engagerede, ordentlige, udviklingsorienterede og kundeorienterede
- Den nødvendige oplæring i bankens systemer
- Attraktive ansættelsesvilkår og medarbejdergoder
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Grønlands Erhverv og Finansforbundet. Banken kan stille bolig til rådighed i Nuuk, for hvilken der betales husleje efter regler fastsat af Grønlands Selvstyre. Ansættelsesvilkår i øvrigt, herunder rejse og bohaveflytning til Nuuk er efter gældende regler.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt og vil løbende afholde samtaler.
Ansøgninger og spørgsmål af generel karakter bedes rettet til HR Chef Patricia Lund Olsen på plo@banken.gl / +299347804. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Regnskabschef Jesper Hansen på jha@banken.gl / +299347838 eller Kreditchef Thomas L. Andersen på tla@banken.gl / +299347769.