Gå til hovedindhold
162

Dette jobopslag er udløbet

Vores kommende skattespecialister

Grønlands Selvstyre
Skattestyrelsen

søger
Vores kommende skattespecialister
Har du lyst til at arbejde for Skattestyrelsen, og trives du med en spændende og afvekslende hverdag, så håber vi at høre fra dig.

Kontor for Revision i Skattestyrelsen i Nuuk søger en række stillinger til ansættelser pr. 1. august 2023 eller efter nærmere aftale.

Kontor for revision foretager kontrol og sagsbehandling af modtagne selvangivelser og årsregnskaber fra selvstændige virksomheder og Selskaber.
Der udover arbejdes der bl.a. med.

  • Rådgivning og vejledning
  • sagsbehandling af genoptagelses sager og revisionssager
  • Sagsbehandling af forespørgsler mv
  • Forefaldende kontor arbejde

Besvarelse af almene henvendelser

Kvalifikationskrav
Vi ser gerne du har faglig indsigt og erfaring fra lignende stilling, og det forventes at du har relevant teoretisk og/eller praktisk erhvervserfaring med og kendskab til regnskabsførelse, revision eller lignende,
Du vil også kunne være nyuddannet. Det er afgørende, at du har interesse for området og har lyst til at tilegne dig ny viden. Der vil være mulighed for efter- og videreuddannelse.

Du har et ønske om at arbejde i en uformel, men seriøs organisation, hvor dagligdagen til tider kan være hektisk. Du skal være i besiddelse af gode samarbejdsevner. Du kan lide at sætte dig ind i regler og løse problemstillinger samt evnen til at formidle problemstillinger og løsninger i et klart sprog, både mundtligt som skriftligt.

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om job ved henvendelse til kontorchef Ludvig Lyberth tlf. (+299) 34 65 19, e-mail luly@nanoq.gl

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Sidste ansøgningsfrist: Ansøgninger skal være Skattestyrelsen i hænde senest mandag den 19. juni 2023.
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Alt efter din erfaring vil der kunne ske ansættelse som fuldmægtig, konsulent eller specialkonsulent

Bolig
Der kan til en af stillingerne anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning