Gå til hovedindhold
164

Underviser til PI/SPS i Ilulissat

UNDERVISER søges til SOCIALPÆDAGOGISKE UDDANNELSER I GRØNLAND

Har du mod på nye udfordringer og er klar til nye horisonter, så har vi en spændende stilling til dig som underviser ved PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. PI/SPS er det eneste socialpædagogiske seminarium i Grønland, beliggende tæt op ad verdens største og smukkeste Isfjord, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Seminariet har ca. 300 studerende på 5 forskellige uddannelser: socialhjælperuddannelse, socialassistentuddannelse, professionsrettet bacheloruddannelse til socialpædagog, den decentrale pædagoguddannelse samt dagtilbudsmedhjælperuddannelsen. Vi har godt 40 ansatte hvoraf ca. 20 er undervisere.

PI/SPS dækker hele Grønland med følgende væsentlige funktionsområder:

  • at uddanne kvalificerede dagtilbudsmedhjælpere, socialpædagoger, socialassistenter og socialhjælpere
  • at forestå kurser, efter- og videreuddannelse inden for det socialpædagogiske fagområde
  • at inspirere til udvikling i den socialpædagogiske sektor – fagligt og uddannelsesmæssigt.

PI/SPS står efter indvielse af den nye bygning i Ilulissat, med mulighed for et fremtidigt større optag af studerende, på de nuværende uddannelser, men vi ekspanderer også inden for nye uddannelsesområder. Du bliver en del af et underviserteam ved PI/SPS med mulighed for, at præge og videreudvikle undervisningsforløb i tråd med Seminariets vision, om at bidrage til og gøre en forskel i det socialpædagogiske praksisfelt i hele Grønland.

Vores nye kollega skal primært kunne varetage undervisning på vores socialpædagogiske bacheloruddannelse og socialassistentuddannelsen. Ansøgere med mulighed for at dække det kreative hovedområde (Udtryk, Musik, Drama og Værksted), vil blive prioriteret, men stillingen er åben for ansøgere med andre kompetencer inden for det socialpædagogiske felt.

Da vi ekspanderer på kursus- og efteruddannelsesområdet, kan der ligeledes blive tale om undervisnings-opgaver i forskellige forløb i hele Grønland.
Vi søger en fleksibel og udviklingsorienteret underviser, som udover at brænde for det socialpædagogiske fagområde er en god og samarbejdsvillig kollega, som møder sine omgivelser og arbejdsopgaverne med en positiv tilgang.

Følgende faglig og personlige kompetencer vægtes højt.

  • Du er uddannet pædagog med relevant kandidat, eller masteruddannelse eller du er gymnasielærer med pædagogikum
  • Vi ser gerne du har erhvervserfaring fra det pædagogfaglige arbejdsfelt og/eller undervisningserfaring for voksne.
  • Du har erfaring fra eller kendskab til Grønland og er åben over for andre kulturelle tilgange.
  • Da vi er organiseret i teams, forventes det at undervisergruppen tager ansvaret dels for egen undervisning dels for sammenhæng og progression på hele uddannelsen.  
  • Den anerkendende tilgang, tillid og ansvarlighed kendetegner dig som kollega.                      

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Yderligere oplysninger kan fås på tlf.+299 38 35 50 til Teamleder Benedikte Petersen Løvstrøm eller hos Souschef Marianne Nissen, eller pr. mail til allaffik@pi.sps.gl

Læs mere om seminariet på www.pi.sps.gl

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2021 eller snarest efter aftale.
Der er ansøgningsfrist d. 2. juli 2021 kl. 8:00 (vestgrønlandsk tid).

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning