Gå til hovedindhold
111

Dette jobopslag er udløbet

Underviser i grønlandsk til KTI Sprogkurser

Har du mod på at lære nye borgere i Grønland grønlandsk og interesse for at udvikle og nytænke grønlandsk som sprogfag? Så er det dig, vi søger til vores stilling som grønlandskunderviser hos Sprogkurser, KTI i Sisimiut.
Tiltrædelse 1. december 2019 eller efter aftale.

Om stillingen
Som underviser hos Sprogkurser, KTI har du den kreative og spændende sprogundervisning i fokus. Du er klar til at møde kursisterne på deres niveau og til at hjælpe dem på deres vej mod at kunne begå sig på grønlandsk.
Vores kursister er voksne, der ønsker at opkvalificere sig sprogligt. Grønlandskkurserne er pt. primært for udlændinge, der arbejder i Grønland, men som endnu ikke kan sproget eller kan lidt, men ikke er flydende. Samtidig er der en stigende efterspørgsel efter kurser i grønlandsk for grønlændere, så det vil være en fordel, hvis du har alsidig erfaring med grønlandskundervisning.
Det primære arbejdssted er Sisimiut, dog dækker vi hele Grønland, så der vil være rejsetid forbundet med stillingen, da vi prioriterer at afholde kurser lokalt.
Afdelingen består af en områdeleder, en kontorfuldmægtig, to undervisere i dansk og engelsk samt et antal eksternt tilknyttede undervisere. Du bliver altså en del af et effektivt team, hvor viljen til samarbejde og fokus på kvalitet i undervisningen prioriteres højt. Vi lægger stor vægt på samspillet sprogfagene imellem.

Vi forventer

  • At du har en relevant sproglig uddannelse – f.eks. en akademisk uddannelse i grønlandsk eller en læreruddannelse med linjefag i grønlandsk eller grønlandsk som 2.sprog.
  • At du har erfaring med voksenundervisning
  • At du har erfaring med og interesse for udvikling af materialer til sprogundervisning
  • At du kan gøre undervisningen i grønlandsk forståelig og tilgængelig
  • At du har erfaring med og stor interesse for IT/multimedier
  • At du har interesse for og gerne erfaring med fjernundervisning
  • At du er åben for et tæt og konstruktivt samarbejde med andre undervisere
  • At du er fleksibel i forhold til rejser i forbindelse med kurser på kysten
  • At du har stor viden om det danske sprog
  • At du kan kommunikere på engelsk

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i et kreativt og positivt arbejdsmiljø
  • En afdeling, hvor vi brænder for sprog og sproglæring af højeste kvalitet
  • Åbenhed overfor nye ideer og nye veje at føre sprogundervisningen
  • Mulighed for i høj grad at præge dit eget job med din faglighed
  • Mulighed for at hjælpe mennesker videre gennem sproglig opkvalificering
  • Et større kollegafællesskab med de øvrige uddannelser på KTI

Yderligere oplysninger:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til områdeleder Dorthe Andersen tlf. +299 862053 eller pr. e-mail: doan@kt.gl
 
Se vores hjemmeside: oqaatsit.gl

Se også kommunens hjemmeside: www.qeqqata.gl
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning