Gå til hovedindhold
119

Dette jobopslag er udløbet

Uddannelsesstyrelsen søger 3 projektmedarbejdere til førskoleområdet

I Uddannelsesstyrelsen opslås tre stillinger som projektmedarbejdere til førskoleområdet. Stillingerne er til besættelse pr. 15. februar 2021 eller efter aftale. Stillingerne, som skal beskæftige sig med initiativ 3 i det Grønlandsk-danske tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland*, er tidsbegrænsede til 3 år.

Stillingerne vil udgøre et ’rejsehold’, hvis kerneopgave er at forebygge og opspore børns mistrivsel. Rejseholdet skal rådgive om pædagogisk udviklende praksisser og gode læringsmiljøer i de grønlandske dagtilbud og være med til at opkvalificere dagtilbudspersonale i tidlig opsporing og indsatser.
Rejseholdet er placeret i Afdelingen for Politik og Førskole og refererer til afdelingschefen. Rejseholdet indgår i den øvrige afdelings drift.

Rejseholdet vil indgå i tæt samarbejde med især kommunernes konsulenter for førskoleområdet, forebyggelsesenheden Paarisa i Styrelsen for Forebyggelse og Sociale forhold, samt andre eksterne samarbejdspartnere. Projektperioden indebærer i første omgang en konceptudviklingsperiode efterfulgt af en del rejseaktivitet i hele Grønland.
 
Rejseholdet har følgende arbejdsområder

  • Udvikle et rådgivningskoncept for rådgivning om pædagogisk udviklende praksisser og gode læringsmiljøer og forebyggelse af børns mistrivsel 
  • Yde lokal rådgivning og vejledning til pædagogisk personale, dagtilbud og kommunale forvaltninger ud fra det besluttede rådgivningskoncept
  • Udvikle et kursuskoncept for ”Tidlig opsporing og indsats”
  • Uddanne og opkvalificere dagtilbudspersonale og kommunale forvaltninger i tidlig opsporing og indsats.


Da kerneopgaven løses ude i de grønlandske dagtilbud og kommuner vil der være en del rejseaktivitet forbundet med stillingerne.

Om dig
Den ideelle ansøger:

  • Har pædagogisk uddannelse, samt efter- eller videreuddannelse inden for pædagogik, ledelse eller andet relevant samfundsvidenskabeligt område, fx socialområdet
  • Har et kendskab til førskoleområdet i Grønland, med den variation der er i kultur og samfund, herunder kendskab til lokale forhold
  • Har solid praksiserfaring fra dagtilbudsområdet samt viden om og/eller erfaring med at rådgive og vejlede personale i dagtilbud
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
  • Har gode mundtlige og skriftlige kommunikations- og formidlingsevner på grønlandsk og dansk samt vejlede
  • Er god til både teamsamarbejde og til at arbejde selvstændigt og under tidspres
  • Har en anerkendende tilgang til sine kolleger
  • Kan indtage en rolle som vejleder og sparringspartner.
  •  

*Naalakkersuisut og den danske regering blev i oktober 2019 enige om at styrke samarbejdet om indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland og at etablere et fælles tværgående arbejde herom. Arbejdet har resulteret i anbefalinger til 16 målrettede initiativer, hvor støtte- og behandlingstilbud til voksne personer med seksuel krænkende adfærd mod børn er én af dem. Stillingen udspringer således af det grønlandsk-danske tværgående arbejde og er som udgangspunkt tidsbegrænset til udgangen af 2023, men vil evt. kunne forlænges."

Om Uddannelsesstyrelsen
Uddannelsesstyrelsen er en politisk styret organisation og arbejder både med betjening af departementet, og det politiske niveau samt udvikling og produktion. Uddannelsesstyrelsen undergår for tiden modernisering af arbejdsområder og procedurer – som du gerne skal hjælpe til med.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige funktioner, der udover mere traditionelle styrelsesfunktioner, bl.a. har eget forlag, trykkeri og informations- og udlånssamlinger. Styrelsen beskæftiger sig hovedsagelig med før- og folkeskole, efterskoler og friskoler.  Vi er knap 50 kolleger, der i et uformelt miljø sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau.

Løn - og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er et 3-årig projektbaseret varighed.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
                                                                        
Bolig
Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgning            
Motiveret ansøgning, vedlagt et opdateret CV og relevante bilag, skal sendes via nedenstående link.
Til den ansøger, der bliver ansat, kræves fremskaffelse af børneattest i henhold til Inatsisartutlov om pligt til at indhente børneattest.                                                                                                                                   
Tiltrædelsesdato: 15. februar 2021 eller efter aftale
Ansøgningsfrist:  5. februar 2021

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du henvende dig til
Afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen
Kaali Olsen
kaol@nanoq.gl
+299346158
Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl, under Job.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning