Gå til hovedindhold
152

Dette jobopslag er udløbet

Uddannelsesinspektør Grønlands Handelsskole

Grønlands Handelsskole er en velfunderet og dynamisk uddannelses institution, som udbyder et bredt udsnit af uddannelser inden for det erhvervsfaglige område. Vi går en spædende fremtid i møde med mange nye tiltag i støbeskeen. Derfor leder vi netop nu efter vores nye uddannelsesinspektør/faglige leder. 

Dine opgaver:
Som uddannelsesinspektør/faglig leder bliver du først og fremmest ansvarlig for, at undervisningen gennemføres efter gældende lovgivning og undervisnings- og kursusplaner. Du kommer til at arbejde med fagfordeling, eksamens tilrettelæggelse og skemalægning for de uddannelser som skolen udbyder. Du vil blive ansvarlig for udvikling af læreplaner, gennemførsel og evaluering af de nuværende uddannelser samt ikke mindst bidrage til udviklingen af kommende uddannelser. Du vil indgå i faglig sparring og vejledning med undervisnings teamet og i det hele taget blive en vigtig spiller i forhold til at føre vores skolemæssige såvel som pædagogiske visioner og strategier ud i livet. Som den ene af tre uddannelsesinspektører vil du indgå i et team, hvor arbejdsområdet spænder fra grunduddannelser til videregående og efteruddannelser. Sammen med forstanderen og afdelingslederen udgør de tre uddannelsesinspektører skolens ledelse.
 
Vi ønsker:
At du har en relevant erhvervs- eller videregående uddannelse gerne med gennemført relevant pædagogikum. Du brænder for og har erfaring med uddannelses planlægning og tilrettelæggelse, herunder særligt skemaplanlægning og timefagfordeling.
Du har erfaring med og interesse for administrative ledelsesfunktioner og gerne kendskab til såvel erhvervsuddannelser som det grønlandske uddannelsessystem.
Du kan medvirke til at skabe struktur og sammenhæng i en organisation i udvikling.
Endvidere er du en person, som kan lide udfordringer og have mange bolde i luften, og som evner at arbejde selvledende. I alle sammenhænge er det vigtigt, at du er en dedikeret holdspiller, som vil relationerne med kollegaer og studerende og som trives i et dynamisk og fleksibelt miljø.

Vi tilbyder:
Et spændende job på en uddannelsesinstitution i vækst og med muligheden for personlig og faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelser. Med mulighed for at være med til at udvikle og effektivisere de uddannelsesmæssige processer og planlægning, der tegner skolens hverdag.
Spændende udfordringer og muligheden for at blive del af et hold dygtige, engagerede, inspirerende og innovative kollegaer, hvor godt humør er en væsentlig ingrediens i hverdagen.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen, og stillingen ønskes besat 1. maj 2019 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Kan du se dig selv som administrativ uddannelsesinspektør/faglig leder på vores hold, og vil du vide mere, så kontakt forstander Christel Lund Bøjler, tlf. 342580 eller e-mail clb@ninuuk.gl

Læs mere om Grønlands Handelsskole på www.ninuuk.gl.

Ansøgning
Ansøgningsfrist 22. marts 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende indtil fristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig 
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning