Gå til hovedindhold
82

Dette jobopslag er udløbet

Uddannelsesinspektør Grønlands Handelsskole

Grønlands Handelsskole søger uddannelsesinspektør/faglig leder

Grønlands Handelsskole er en velfunderet og dynamisk uddannelsesinstitution, som udbyder et bredt udsnit af uddannelser inden for det erhvervsfaglige område. Vi går en spædende fremtid i møde med mange nye tiltag i støbeskeen. Derfor leder vi netop nu efter vores nye administrative uddannelsesinspektør/faglige leder. 

Dine opgaver
Som administrativ uddannelsesinspektør/faglig leder bliver du først og fremmest ansvarlig for, at undervisningen gennemføres efter gældende lovgivning og undervisnings- og kursusplaner. Du kommer til at arbejde med fagfordeling, eksamenstilrettelæggelse og skemalægning for de uddannelser som skolen udbyder. Du vil blive ansvarlig for udvikling af læreplaner, gennemførsel og evaluering af de nuværende uddannelser samt ikke mindst bidrage til udviklingen af kommende uddannelser. Du vil indgå i faglig sparring og vejledning med undervisningsteamet og i det hele taget blive en vigtig spiller i forhold til at føre vores skolemæssige såvel som pædagogiske visioner og strategier ud i livet. Som den ene af tre uddannelsesinspektører vil du indgå i et team, hvor arbejdsområdet spænder fra grunduddannelser til videregående og efteruddannelser. Sammen med bl.a. skolens forstander udgør de tre uddannelsesinspektører skolens ledelse.
 
Vi ønsker
At du har en relevant erhvervs- eller videregående uddannelse gerne med gennemført pædagogikum.

Du brænder for og har erfaring med uddannelsesplanlægning og tilrettelæggelse, herunder særligt skemaplanlægning og timefagfordeling. Du har erfaring med og interesse for administrative ledelsesfunktioner og ikke mindst kendskab til såvel erhvervsuddannelser som det grønlandske uddannelsessystem. Endvidere er du en person, som kan lide udfordringer og have mange bolde i luften, og som evner at arbejde selvstændigt. I alle sammenhænge er det vigtigt, at du er en dedikeret holdspiller, som vil relationerne med kollegaer og studerende og som trives i et dynamisk og fleksibelt miljø.
 
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling på en uddannelsesinstitution i vækst og med muligheden for personlig og faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelser.
Spændende udfordringer og muligheden for at blive del af et hold dygtige, engagerede, inspirerende og innovative kollegaer, hvor godt humør er en væsentlig ingrediens i hverdagen.
 
Ansøgning
Ansøgningsfrist 22. august 2018. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen, og stillingen ønskes besat 1. september 2018 eller efter aftale.

Bolig                                                                     
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. 
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Yderligere oplysninger
Kan du se dig selv som administrativ uddannelsesinspektør/faglig leder på vores hold, og vil du vide mere, så kontakt forstander Christel Lund Bøjler, tlf. 342580 eller e-mail clb@ninuuk.gl
 
Læs mere om Grønlands Handelsskole på www.ninuuk.gl.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig. 
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig. 

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. 

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning