Gå til hovedindhold
164

Dette jobopslag er udløbet

TNI-administration elev til Kontoret for Indkøb, Indkvartering og Lejemål

TNI-administration elev til Kontoret for Indkøb, Indkvartering og Lejemål
Vi søger en elev eller to elever, som er blevet optaget eller skal optages på TNI-uddannelsen indenfor administration med start i efteråret 2022. Praktikdelen vil finde sted hos Kontoret for Indkøb, Indkvartering og Lejemål. Kontoret er placeret i Økonomi- og Personalestyrelsen under Selvstyret i Nuuk.
Kontorets opgaver er mangeartede og du vil komme til at hjælpe på tværs af de tre hovedområder. Du vil få indblik i offentlig administration, udarbejdelse af arbejdsprocesser og generelt hjælpe til at kontoret når i mål med forskellige projekter. Arbejdsopgaverne inkluderer:

  • Arkivering og journalisering (ind scanning af fysiske dokumenter og korrekt elektronisk journalisering)
  • Håndtering af logovareafsendelser
  • Registrering og overblik over fx Selvstyrets lejemål, personaleboliger e.lign.
  • Syning af vakantboliger

Afhængigt af dine kompetencer og interesser vil opgaveporteføljen blive suppleret med opgaver, der vil udvikle yderligere dig fagligt. Der vil altid ske oplæring.
Vi forventer, at du:

  • Er stabil og kan møde til tiden
  • Positiv, service minded og tager ansvar for dine opgaver
  • Er klar til at tage udfordringen op
  • Har gode It-kundskaber
  • Kørekort er en stor fordel, men ikke et krav
  • Dobbeltsproget, grønlandsk og dansk, men er ikke et krav

Vi vil løbende vurdere indkomne ansøgninger og evt. kalde til samtale.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Kontorchef Naja Lydeking-Olsen på nlyn@nanoq.gl eller +299 34 52 08.
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning