Gå til hovedindhold
90

Studieadjunkt/-lektor eller adjunkt til undervisning i faget grønlandsk på Institut for Læring

1 studieadjunkt/-lektor eller adjunkt til undervisning i faget grønlandsk på Institut for Læring til ansættelse 1. marts 2020 eller aftale.
Læreruddannelsen er en professionsrettet bacheloruddannelse under Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, på Institut for Læring. Du vil indgå som en del af en undervisergruppe på omkring 25 undervisere.

Institut for Læring har ca. 170 studerende og består af en ordinær læreruddannelse og en decentral læreruddannelse, der fungerer via fjernundervisning og internater. Derudover varetages relevant efter- og videreuddannelser for folkeskolelærere. Institut for Læring er en forskningsbaseret institution, hvor alle undervisere forventes at indgå i forsknings- og udviklingsarbejder indenfor deres arbejdsområde. Ansatte med ph.d.-grad får særskilt forskningstid.
Vi søger en underviser, der brænder for at ruste vores studerende til at varetage rollen som folkeskolelærere i Grønland samt styrke det eksisterende lærerkorps i Grønland gennem relevante efter- og videreuddannelser.

Arbejdsopgaver:

  • Varetage undervisning af lærerstuderende i faget grønlandsk, såvel som modersmål og som andet- og fremmedsprog
  • Løbende udvikling af faget grønlandsk
  • Udvikle modersmålsdidaktik og fremmedsprogsdidaktik
  • Udvikling af undervisningsmaterialer i faget grønlandsk
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med øvrige fagteams på læreruddannelsen
  • Gennemføre udviklings- og/eller forskningsprojekter, alene og i samarbejde med kolleger og med folkeskolen
  • Indgå i projekter rettet mod udvikling af læreruddannelsen og efter- og videreuddannelserne
  • Evt. forskning jf. kvalifikationer


Vi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø i rivende udvikling, hvor der tilstræbes balance mellem selvstændighed og teamwork i arbejdsopgaverne
  • Et levende undervisningsmiljø med engagerede og motiverede kolleger
  • Et aktivt forskningsmiljø med masser af faglige og pædagogiske udviklingsmuligheder


Følgende kvalifikationer og kompetencer vægtes:

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund på minimum kandidatniveau
  • Du har undervisningserfaring
  • Du har erfaring med at arbejde med et alment didaktisk og professionsrettet sigte
  • Du har indsigt i nyere sproglig forskning internationalt med fokus på læreruddannelse og folkeskole
  • Du har kendskab til både modersmål- og fremmedsprogsdidaktik
  • Du kan anvende medier i din undervisning
  • Følgende færdigheder i grønlandsk vægtes: Literacy, begynderlæsning, børne- og ungdomslitteratur, faglæsning, historisk læsning, grammatik og genreskrivning


Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning