Gå til hovedindhold
158

Dette jobopslag er udløbet

Studentermedhjælper med interesse for energi- og selvforsyningsområdet

Tiltrædelsesdato: Hurtigst muligt efter aftale.

Er du interesseret i den grønne omstilling i Grønland? Og har du lyst til at arbejde med opgaver, der både berører udviklingen af vedvarende energi og selvforsyning på blandt andet fødevareområdet?

Dine opgaver

  • Frem til oktober 2022 hjælper du med en masse forskellige opgaver i forbindelse med planlægning og afholdelse af en konference i Nuuk, der handler om grøn omstilling i den maritime branche.
  • Efter konferencen kommer du til at bistå dine kollegaer i Energiafdelingen og Selvforsyningsafdelingen med opgaver relateret til de to fagområder, eksempelvis håndtere tilskudsansøgninger på selvforsyningsområdet, foretage informationssøgning og opdatering af hjemmesider relateret til Energiområdet, udarbejde tekstbidrag, mødebooking, hjælpe med at samle materiale til eksempelvis politisk beslutning m.v.  


Kvalifikationer

  • Du er i gang med en faglig relevant uddannelse, eksempelvis Samfundsvidenskab eller Erhvervsøkonomi.
  • Du har lyst til at arbejde i Microsoft Excel.
  • Du arbejder godt og fokuseret. Du tager ansvar for, at dine opgaver bliver løst, og du er god til at give en status på dine opgaver og bede om hjælp, hvis du har brug for det.
  • Du er grundig og ønsker at løse dine opgaver på den bedste måde – og du løser dem inden for tidsfristen.
  • Du har en positiv indstilling til arbejdet.
  • Det er en fordel, hvis du begår dig godt på grønlandsk, dansk og engelsk – både i skrift og tale.


Hvad kan vi tilbyde?

  • Du vil skulle varetage opgaver i to forskellige afdelinger: Både på energiområdet og selvforsyningsområdet. Vi laver klare aftaler om, hvornår du bruger tid på den enkelte afdelings opgaver, og hvordan din tid prioriteres generelt.
  • Vi har en uformel omgangstone, en positiv tilgang til arbejdet og vi er gode til at hjælpe hinanden med at få opgaverne løst.
  • Vi synes vores arbejde er sjovt og vi vil gerne dele ud af vores faglighed til dig.


Hvem er vi?
Departementet består af ca. 45 medarbejdere, der er fordelt på fire afdelinger (Afdelingen for Service, Økonomi og Personale, Afdelingen for Natur og Selvforsyning, Afdelingen for Miljø og Beredskab og Afdelingen for Landbrug, Energi og Klima) samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet. Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), Asiaq, Nukissiorfiit og KNI er desuden underliggende enheder til departementet.

Du vil blive del af en arbejdsplads med gode kollegaer, en uformel omgangstone og hvor trivsel og udvikling prioriteres højt. I det daglige arbejder vi i Departementet ud fra et fælles værdigrundlag baseret på:

  • Professionalisme
  • Samarbejde
  • Imødekommende & servicemindede
  • Faglighed


Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Mettelise Fritz Hansen, tlf. +299 34 52 57, e-mail: mtha@nanoq.gl

Timetal
Du vil have et gennemsnitligt timetal på 20 timer pr. uge. I dine ferier fra studiet kan der være behov for et højere timetal.

Ansøgning
Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.

Ansøgningsfrist: 15. juli 2022
Ansættelsessamtaler og ansættelse kan dog ske løbende.

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.

Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning