Gå til hovedindhold
124

Dette jobopslag er udløbet

Socialstyrelsen søger engageret jurist

Vil du have et meningsfuldt job, som består i at opkvalificere socialområdet i hele landet, udvikle styrelsen internt og bistå kommunerne i deres arbejde. Kan du bidrage med stærk juridisk sparring på flere niveauer? Og brænder du for at koordinere, udvikle og igangsætte initiativer, som kan bidrage til et fagligt løft og bedre procedurer for sagsbehandling?  Så er du måske vores nye jurist i Socialstyrelsen.

Om stillingen
Som jurist i styrelsen løser du opkvalificerende opgaver på tværs af hele styrelsen, du vejleder og støtter op om ledelsens arbejde med kommunale forvaltninger og døgninsitutioner, og du får derfor en central stilling med et stort ansvar og udfordringer på tværs af fagligheder. Stillingen er forankret i Socialstyrelsens sekretariat, som gennem koordinering, informering og udvikling bidrager til at afdelingerne kan løfte arbejdet med store sociale anliggender og store udfordringer i hele Grønland. Vi rådgiver og udvikler nye tiltag til forbedring af sociale forhold, og vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på grønlændernes liv. Vi har derfor brug for din juridiske ekspertise både internt for at styrke vores styrelse, og ved de behov der opstår på socialområdet ude hos kommunerne og ved den daglige sagsbehandling på juridiske henvendelser.

Under Departementet for Børn, unge, familier og justitsområdet er Socialstyrelsen delt i følgende 7 afdelinger: Forebyggelsesafdelingen Paarisa, Økonomiafdelingen, Børne- og Ungeafdelingen, Handicapafdelingen, Rådgivningsenhed for Sagsbehandlere, Borgerrettet afdeling og Sekretariatet. Afdelingerne arbejder tæt sammen, og det er en arbejdsplads, som værdsætter et godt arbejdsmiljø og finder styrker i vores forskelligheder.

 
Dine opgaver kan blandt andet omfatte at:

  • påtage dig ansvaret for at opkvalificere styrelsens medarbejdere til at bistå landets 5 kommuner med vejledning og rådgivning inden for hele socialområdet
  • arbejde tæt sammen med ledelsen om udviklings- og opkvalificeringsprojekter på det socialjuridiske område
  • deltage i arbejdsgrupper, som udspringer af projekter på socialområdet
  • påtage dig ansvaret for Socialstyrelsens arbejde med vejledninger
  • være repræsentant for Socialstyrelsen og kommunerne i udarbejdelsesprocessen for ny lovgivning på socialområdet
  • Klæde medarbejdere på til at kunne varetage og vejlede i afgørelser
  • være suppleant for Det Grønlandske Nævn vedrørende Erstatning fra Staten til ofre for Forbrydelser
  • Klæde medarbejdere på til udarbejdelse af kontrakter, særligt ekstern ansættelse og samarbejdskontrakter og lave kvalitetssikring heraf
  • besvare indkommende juridiske spørgsmål på tværs af socialområdet
  • kvalitetssikre socialstyrelsens interne processer
  • håndtere klagesager
  • i perioder, rejse for at bistå byer og bygder med undervisning inden for det juridiske område
  • løse juridiske udfordringer i konkrete sager og ad hoc opgaver.

  
Vi forventer, at du:

  • er uddannet cand.jur.
  • har erfaring inden for det socialretlige område
  • arbejder selvstændigt, struktureret og har fokus på deadlines og kvalitet
  • har et stærkt drive og kan bevare et godt overblik og serviceniveau i pressede situationer
  • er omstillingsparat, fleksibel og har en åben og positiv tilgang til tværfagligt samarbejde og alle typer samarbejdspartnere
  • er god til at kommunikere ligeværdigt og anerkendende, og er god til at forklare komplicerede juridiske problemstillinger til ikke-jurister, både mundtligt og skriftligt.

Vi kan tilbyde dig:

  • en alsidig funktion med mange spændende varierende opgaver i en styrelse, der værdsætter og har brug for dine kompetencer
  • en arbejdsplads, hvor selvstændighed og beslutningskompetence vægtes højt
  • en udviklingsorienteret stilling, hvor du har stor mulighed for indflydelse
  • del i et stærkt tværfagligt miljø, hvor vi prioriterer sparring og hjælper hinanden til hele tiden at blive bedre
  • en leder, der har tillid til din faglighed, stiller realistiske krav og prioriterer din udvikling
  • åbenhed og respekt for hver enkelte medarbejders kompetencer
  • et job, som kan være hektisk, udfordrende og spændende
  • gode kolleger, der lægger vægt på at have det godt sammen - også når vi har travlt
  • en uhøjtidelig omgangsform og indflydelse på egne arbejdsrammer.


Tiltrædelsesdato
1.  oktober 2021 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfristen er den lørdag d. 28. august 2021 kl. 12.00 (GL tid)
Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 40 timer om ugen.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Sheila Flyckt Steen, tlf: +299 54 66 66.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

For yderligere information om Grønland og Selvstyret, se selvstyrets hjemmeside og Socialstyrelsens hjemmeside.  

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning