Gå til hovedindhold
128

Dette jobopslag er udløbet

Psykolog til Studenterrådgivningen i Ilulissat

Vil du arbejde i en landsdækkende organisation som rådgiver studerende og elever fra Majoriaq?
Vil du være med til at forøge gennemførselsprocenten og øge trivslen hos samme målgruppe?
Vil du arbejde i en dynamisk organisation med mulighed for at sætte præg på arbejdsopgaverne? Er det noget for dig, så skal du søge denne stilling.

Hvad er Studenterrådgivningen?
Social- og Psykologisk Rådgivning (i daglig tale Studenterrådgivningen) er en del af Center for National Vejledning i Grønland. Centeret bliver bevilliget af Finansloven under Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke og formålet er: ”at forøge gennemførselsprocenten på uddannelserne, øge livskvaliteten for de i målgruppen der har været udsat for misbrug samt forebygge at misbrugsmønstre gentages.” (Finansloven, 2018).
Studenterrådgivningen har 5 afdelinger og disse befinder sig i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat og  Ilulissat. Medarbejderne i Studenterrådgivningen er uddannet psykologer og  psykoterapeuter.

Om afdelingen i Ilulissat:
Du vil sidde fysisk i Ilulissat, som ligger i Diskobugten i Nordgrønland og du får en psykoterapeutkollega, som du vil have et tæt samarbejde med. Du vil referere til chefpsykologen for Studenterrådgivningen, som sidder i Nuuk. Der er et Socialpædagogisk Seminarium og en Majoriaq i byen og ellers står afdelingen for at betjene flere byer i kommunen, hvor der er Majoriaq. Afdelingen er en del af hele Studenterrådgivningen Grønland og der samarbejdes også på tværs af afdelinger. Der afholdes fællesmøder over Skype for Business en gang om måneden og der er fællessamlinger to gange om året, hvor alle medarbejdere samles i én by.

Hvad søger vi?
  • Vi søger en uddannet psykolog, gerne med autorisation, men vi tager også imod ansøgninger fra nyuddannede psykologer, som arbejder henimod en autorisation.
  • Vi søger en medarbejder med erfaring og/eller interesse for:
  • at arbejde med individuelle samtaleforløb med studerende og elever fra Majoriaq,
  • at arbejde med gruppeterapi,
  • at supervisere samarbejdspartnere, som har direkte kontakt med studerende eller elever fra Majoriaq,
  • at lave andre trivselsfremmende projekter eller aktiviteter såsom oplæg, workshops, kurser,
  • at lave webrådgivning for studerende, som sidder i andre byer,
  • at anvende teknologiske redskaber til at hjælpe hele målgruppen,
  • En som har gode samarbejdsevner såvel som internt, i organisationen, som eksternt, med andre institutioner og hjælpeforanstaltninger. 
  • Gerne dobbelt sproget grønlandsk/dansk
Hvad tilbyder vi?
  • Et meningsfuldt arbejde med en spændende målgruppe
  • Mulighed for at gøre en forskel på uddannelsesområdet i Grønland
  • Spændende og varierede opgaver, samt mulighed for at være med til at præge opgaverne
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • Såfremt man ikke er autoriseret, vil det blive prioriteret at lave aftale om autorisationsforløb.
  • En stilling der indebærer faglige og personlige udviklingsmuligheder, herunder mulighed for kurser og supervision.
  • Mulighed for at komme på tjenesterejser og se de forskellige byer i Grønland.

Stillingen ønskes besat d. 1. marts 2019 eller snarest herefter.

Ansøgning og frist
Har ovenstående vakt din interesse og ønsker du yderligere information om stillingerne, er du velkommen til at kontakte psykolog Anja Strunz på mail: anst@aqqut.gl eller tlf.: +299 346868 eller  chefpsykolog Lars Husted på mail: lahu@aqqut.gl eller tlf. +299 34 68 65.

Hvis du ringer fra Danmark, vær opmærksom på tidsforskellen. Når kl. er 12.00 i DK er den 08.00 i Grønland.

Ansøgningen skal være Center for National Vejledning i hænde senest 11. februar 2019.
Der vil være samtaler i uge 7


Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.